SAMFUND

Ny undersøgelse skal forbedre LGBTI-vilkår

Diskrimination og hadforbrydelser er temaet for en ny undersøgelse, som forskere i EU har sat i gang.

Undersøgelsen henvender sig til alle LGBTI-personer – lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede.

Formålet med undersøgelsen er at blive klogere på de vilkår, som LGBTI-personer lever under i de enkelte lande, og resultaterne skal bruges til at forbedre forholdene.

Deltag i undersøgelsen her:

Det vil tage ca. 20 minutter at besvare spørgsmålene, det er anonymt at deltage, og du vil ikke kunne genkendes på dine svar. Du bedes kun udfyld skemaet én gang.

Du kan deltage i undersøgelsen ved at klikke på ovenstående logo.

Spred gerne linket til undersøgelsen – jo flere LGBTI-personer der svarer, jo mere dækkende bliver undersøgelsen.

 

Går det i den rigtige retning?

Undersøgelsen gennemføres af The European Union Agency for Fundamental Rights (FRA), som arbejder for at sikre menneskers fundamentale rettigheder i EU.

En lignende undersøgelse blev gennemført i 2012 i alle EU-lande. Derfor vil undersøgelsen, som gennemføres her i 2019, også kunne give et indtryk af, om LGBTI’eres vilkår i Danmark og de andre EU-lande har ændret sig til det bedre eller til det værre.

I 2012 deltog 1.710 svarpersoner fra Danmark, men i hele EU svarede mere end 93.000 personer på undersøgelsen.

Som noget nyt er interkønnede her i 2019 inkluderet som målgruppe på lige fod med lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede. Undersøgelsen er tilrettelagt sådan, at den i videst muligt omfang kan besvares af alle med et nonkonformt kønsudtryk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *