søndag, august 18, 2019
NYHEDER

Mindre Homofobi blandt de unge

Mindre Homofobi blandt de unge

Der er stigende forståelse og accept af homoseksuelle fra unge med ikke-vestlig baggrund i København, viser ny undersøgelse.

Den nye undersøgelse blev gennemført i 2018 blandt 18-28-årige bosat i København Kommune. Undersøgelsen viser, at der i perioden 2015-2018 har været en stor stigning blandt de unge med ikke-vestlig baggrund, som accepterer homoseksualitet: Stigningen er fra 69 til 80 procent.

Undersøgelsen bygger på svar fra 2.395 personer, hvilket svarer til en svarprocent på 45 %. Besvarelserne var nogenlunde ligeligt fordelt mellem svar fra 859 unge med dansk oprindelse, 797 unge med anden vestlig oprindelse og 739 unge med ikke-vestlig oprindelse.

Undersøgelsen viser dog, at der stadig stor forskel i accepten mellem de forskellige grupper af unge. Blandt etnisk danske unge støtter 98 % retten til at vælge en partner af samme køn, hvor den blandt unge med ikke-vestlig baggrund er 80 %.

Selv om det er en stor fremgang blandt de unge med ikke-vestlig baggrund set i forhold til 2015, så er der stadig et stort og tungt arbejde fremadrettet med at nå ud i de mest lukkede og mørke miljøer. Der skal især gøres en indsats for at påvirke fædregrupper, familiecentre og moskeer, siger Peder Holk Svendsen, der er forperson i LGBT Danmark til dr.dk.

Politisk opbakning

Både den danske regering og Københavns kommune har de seneste år sat tryghed og lige muligheder for LGBT-personer på dagsordenen.

 

I 2018 kom den danske regering med sin handlingsplan, som skal fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.

I 2018 kom den danske regering med sin handlingsplan, som skal fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.

 

Ved Danish Rainbow Awards i Cirkus-bygningen den 3. april 2019 gik æresprisen til Statsminister Lars Løkke Rasmussen, for Regeringens LGBT-handlingsplan. Æresprisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

I februar 2019 vedtog et bredt flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune en samlet politik for LGBTI-området, som skal sikre, at kommunen i endnu højere grad møder LGBTI+-personer med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.

• LGBTI+ er en samlebetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interkønnede og andre, som falder udenfor de dominerende normer for køn og seksuel orientering.

Kilder: dr.dk, LGBT-Danmark og Københavns Kommune

 

LGBT-rettigheder i Danmark 1866 til 2019

LGBT-rettigheder i Danmark 1866 til 2019

1866 – Dødsstraf for homoseksualitet erstattes med “forbedringshusarbejde”.
1933 – Homoseksualitet afkriminaliseres.
1968 – Justitsministeren fastholder, at politiet skal gribe ind, hvis to mænd danser sammen.
1973 – Danse­forbuddet ophæves.
1976 – Der indføres samme seksuelle lavalder på 15 år for homoseksuelle forhold som for heteroseksuelle.
1981 – Sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra den danske liste over sindssygdomme.
1986 – Folketinget vedtager lov, der ligestiller samlevende personer af samme køn med ægtefæller, så vidt angår arveafgift.
1987 – Forskelsbehandling og diskrimination på grund af seksuel orientering forbydes.
1989 – Folketinget vedtager lov om registreret partnerskab. Loven er den første af sin art i verden.
1996 – Folketinget vedtager lov om forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af blandt andet seksuel orientering.
1999 – Danmark bliver det første land i verden, der anerkender to juridiske forældre af samme køn, da registrerede partnere får adgang til stedbarnsadoption.
2006 – Lesbiske får ret til kunstig befrugtning på offentlige sygehuse på lige fod med andre kvinder.
2009 – Moderens registrerede partner får adgang til stedbarnsadoption allerede ved fødslen og skal ikke som hidtil vente tre måneder.
2010 – Homoseksuelle kan ansøge om at adoptere på lige fod med heteroseksuelle.
2011 – For første gang nævnes LGBT-området i et dansk regeringsgrundlag. Endda med et helt afsnit, som handler om kønsneutralt ægteskab, indsats mod hatecrimes, med mødres rettigheder og nye regler for kønskorrigerende behandling, herunder juridisk kønsskifte.
2012 – Folketinget vedtager lov om kønsneutralt ægteskab, som også kan indgås i folkekirken.
2013 – Folketinget ændrer børneloven, så det ikke længere er nødvendigt at stedbarnsadoptere sit barn for at blive juridisk forælder. Det bliver også for en mand, en kvinde og hendes kvindelige partner sammen at indgå en aftale om, hvorvidt det skal være manden eller partneren, der juridisk kan anerkende forældreskabet til et barn, som manden og kvinden får med hinanden.
2013 – Flygtningenævnet beslutter, at LGBT-personer, der får asyl i Danmark, skal anses som flygtninge i flygtningekonventionens forstand og dermed få konventionsstatus frem for beskyttelsesstatus.
2014 – Som det første land i Europa og det tredje land i verden bliver det muligt at få juridisk kønsskifte i Danmark, alene ved at erklære, at man oplever at tilhøre det andet køn.
2016 – EU vedtager de første rådskonklusioner om LGBT-personers ligestilling og rettigheder.
2016 – Danmark tilslutter sig UNESCO’s ”Call for Action”, en erklæring mod vold og mobning på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet i uddannelsessystemet.
2017 – Danmarks WHO-diagnosekoder for transkønnede rykkes fra diagnosekapitlet om psykiske sygdomme til et ikke stigmatiserende afsnit.
2018 – Den danske regering kommer med sin handlingsplan, som skal fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer
2019 – Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtager en samlet politik for LGBTI-området, som skal sikre, at kommunen i endnu højere grad, møder LGBTI+-personer med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. 

(Kilder: LGBT Danmark, Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet)

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *