KULTUR

Dansk Homo-Historie har brug for støtte fra homo-miljøet

På Gaymagz.dk kan du læse ”Dansk Homo-Historie”. Det er gratis og tilgængeligt for alle. Læs for eksempel om den ældste homo-bar i Danmark, trækkerdrenge på Rådhuspladsen, den store sædelighedsskandale, pornografiaffæren og historien om regnbueflaget.

Foreningen Dansk Homo-Historie har i snart et år arbejdet med er at indsamle, bearbejde og udgive den danske homo-historie på hjemmesiden gaymagz.dk.

Den danske homo-historie er mere end historien om kampen for lige rettigheder for homoseksuelle, som Axel Axgil var med til at starte ved at danne Forbundet af 1948 (i dag LGBT-Danmark).

Historien startede længe før og er også historien om andre foreninger samt værtshuse, saunaer og andet, der gennem årene har været med til at præge homo-miljøet og det samfund, vi omgives af.

Dansk Homo-Historie finder det vigtigt, at vi får samlet vores homo-historie og gjort informationerne gratis tilgængelig for alle på ét sted. Så behøver man ikke skulle lede efter informationerne på diverse hjemmesider eller i bøger, hvis man har glemt en af de vigtige detaljer i den danske homo-historie.

Det homoseksuelle Danmark

Homo-Historie er ikke kun fortid. Gaymagz.dk skriver også om nutiden og de historier, der er vigtige at få med herfra. Dette er af andre homo-medier blevet opfattet som om, vi vil konkurrere med dem, men det har aldrig været vores hensigt. Vi mener, der er plads til alle, og vi håber på et bedre samarbejde med andre homo-medier i 2019.

Selv om vi er en frivillig forening, så er der løbende omkostninger til drift af gaymagz.dk på cirka 700 kroner om måneden. Vi havde håbet, at der ville være større opbakning fra homo-miljøet, og der var forståelse for vigtigheden af, at dette arbejde bliver gjort. Men det er kun lykkedes at indsamle 3.500 kroner i 2018 fra barer og private i miljøet, som langt fra dækker de faste omkostninger.

Derudover har vi fået fondstøtte på 20.000 kroner i 2018, hovedsageligt til indkøb af artikler og foto.

På sporet af bøssebarernes historie i København

Det var vores mål, at der i gennemsnit blev udgivet to artikler om ugen. Dette har vi mere end opfyldt i 2018, men skal vi kunne fortsætte denne positive udvikling, vil det være nødvendigt, at vi sikrer de løbende omkostninger til drift.

Derfor håber vi, at flere i miljøet vil bakke op om vort arbejde i 2019. Enten ved at købe en topbanner på vor hjemmeside eller ved at støtte os med donationer/sponsorater.

Finder du vort arbejde vigtigt, så kan du enten købe et topbanner til kr. 1.000 + moms for et år eller støtte os med et sponsorat eller en donation. Det kan være et månedligt beløb eller et engangsbeløb.

På forhånd tak og godt nytår

Dansk HOMO-Historie
Bert Svalebølle
Tel. +45 4093 1977
bert@gaymagz.dk
www.gaymagz.dk

Skriv et svar