LÆS OGSÅ:
LIVSSTIL

Voksenbaby – en medfødt lyst

Mini Max opnår lystfølelse ved at blive passet, puslet, behandlet og opføre sig som en baby.

En voksenbaby opnår lystfølelse ved at opføre sig og blive behandlet som en baby, bl.a. bruge sut, gå med ble og lege med bamser. Det er ikke bare et fysisk behov, men også et psykologisk behov. Det er en slags niche-fetich, det er ikke en sygdom eller en diagnose, men en drift.

Det kaldes også Infantilisme og dækker, i ordets seksuelle betydning, over mennesker som opnår lystfølelse ved at blive passet, puslet og behandlet som en baby og/eller opfører sig som en baby. Det kan være babyudstyret i sig selv – især bleer, men også sutter, sparkedragter, kravlegårde, gummibukser og meget andet som relaterer til det at være baby.

Det er vigtigt at forstå at ikke har noget med rigtige børn at gøre. Nogle tror at infantilisme har noget at gøre med pædofile, men det er helt forkert. En infantilist ønsker ikke at have sex med en baby, blot selv at blive behandlet som én.

I voksenpsykologi og sexologi betragtes infantilisme som et seksuelt rollespil og en variation af BDSM (et amerikansk/engelsk begreb, der kendetegner en bestemt gren af menneskelige, seksuelle lyster i en samlet gruppe).

På den måde spiller den ene part rollen som baby, og det betragtes som en “grænseleg” – et samleje på grænsen af sikkerhed og sundhed. AB/DL (Adult Baby/Diaper Lover) er en generationsrollespilsfetich, f.eks. spiller man rollen at være 5 år i stedet for ens rigtige alder.

Mange infantilister har ingen problemer, når de prøver at udleve deres fantasi. Andre infantilister fortæller om konstant stress og konflikt, over deres gerninger for deres fantasiliv, og at de er bange for at blive udstillet som unormale. Få infantilister kan helt fortrænge deres fantasier, men det er vigtigt at forstå at fordi det kan være svært at skulle tale med andre om sine lyster, så kan dette i nogle situationer give anledning til social isolation.

Der er ikke nogen der helt ved hvor udbredt infantilisme er. Nogle mener der er 200 i Danmark andre at der er 2.000, men der kan sagtens være langt flere. Blandt det samlede antal infantilister regner man med at 5-10% af disse er homoseksuelle.

 

Mød Mini Max

For at blive lidt klogere og forstå hvad det er at være voksenbaby, har vi mødt en af dem, nemlig Mini Max, han er midt i tyverne – men har også lysten til at spille rollen som baby, gå med ble og lege med bamser.

Mini Max opnår lystfølelse ved at blive passet, puslet, behandlet og opføre sig som en baby.
Mini Max opnår lystfølelse ved at blive passet, puslet, behandlet og opføre sig som en baby.

GayMagz: – Hvornår fandt du af at du havde lystfølelse ved at blive passet, puslet og behandlet som en baby og/eller opfører sig som en baby?
MiniMax: Jeg fandt faktisk ud af det i en rigtig tidlig alder. Da jeg allerede som 4 årig sagde at jeg havde lyst til at gå med ble igen. Mine forældre troede bare at det var en fase, men jeg har aldrig tabt lysten siden dengang. Det er nok mit tidligste minde, men om jeg var endnu yngre da lysten første gang viste sig kan jeg ikke huske.

GayMagz: – Hvordan lever du din fetich som voksenbaby ud?
MiniMax: Jeg har en hel del venner som også er voksenbabyer som jeg til tider hænger ud og hygger sammen med. Og min kæreste er faktisk også en. Så jeg har tit ble og barnligt tøj på derhjemme hvor jeg er rigtig glad for at kunne være mig selv.

GayMagz: – Hvordan præger det din hverdag og dit sociale liv?
MiniMax: Umildbart har jeg generelt ret svært ved sociale ting, men det skyldes nok mere min sociale angst end at jeg har infantilisme. Når det så er sagt har jeg helt klart nemmere ved at færdes sammen med andre voksenbabyer som jeg ved, ikke vil dømme mig for at være den jeg er. Jeg tror at mange voksenbabyer føler at det er svært at åbne op for andre om det, og at det nogle gange godt kan være lidt ensomt at andre mennesker ikke rigtig kender den side af en, som for os voksenbabyer tit fylder rigtig meget.

GayMagz: – Hvordan reagerer dem du involverer i din fetich?
MiniMax: Jeg har en voksenbaby blog hvor jeg får en del respons. De fleste som finder den er også involveret i infantilist miljøet, men det hænder at folk som ikke kender til det miljø finder bloggen og sender positive beskeder alligevel. Det er meget dejligt at få støtte fra folk som ikke rigtig forstår det, men alligevel har et åbent sind. Det er meget sjældent at der er nogen som er imod det. Andet end via min blog involverer jeg ikke rigtig så mange andre som jeg ikke allerede ved også er infantilister. Men de få som jeg har fortalt det til har kun givet en positiv respons, så det er mega fedt.

GayMagz: – Lever du fetichen ud alene, eller har du mødt andre voksenbabyer?
MiniMax: Jeg har mødt en hel del infantilister. Der er overraskende mange af os, og nogle gange er der også større forsamlinger. Jeg kender f.eks. en del som skal med til et voksenbaby party i Berlin her i næste uge. Min kæreste som jeg mødte via ageplay.dk og min blog, er også en voksenbaby, så det er mega fedt.

GayMagz: – Er din kæreste en del af legen og hvordan har reaktionen været?
MiniMax: Ja det er han, han er meget støttende, så det betyder meget for mig.

GayMagz: – I hvor stor grad påvirker din fetich dit sexliv, er den en del af sex-legen eller er det bare en ren lyst til at blive behandlet som baby?
MiniMax: Personligt ud over at det kan give mig en utrolig dejlig tryghedsfornemmelse kan det også tænde mig at blive behandlet som en lille bledreng. Jeg elsker at blande det lidt ind i mig sexliv. Men det er ikke et must.

GayMagz: – Har du et specielt værelse hvor du lever din fetich ud?
MiniMax: Egentlig ikke men jeg håber en dag at få lavet et, kæresten er også med på det, så det må tiden vise.

GayMagz: – Tænder du også på at gå i våd ble og gøre dig våd om natten? Og hvis, hvem skifter så ble på dig?
MiniMax: Det er ikke altid at det tænder mig, men det er mega frækt. Det er altid en dejlig følelse når jeg gør bleen våd, både nat og dag. Når jeg er våd er det tit min kæreste der skifter mig, vores skifte tid er en virkelig god tid til bonding, fordi at det er så personligt.

GayMagz: – Er du til mænd eller kvinder eller måske er kønnet ikke så vigtigt?
MiniMax: Jeg er kun til fyre :).

GayMagz: – Er du mest til at lege med andre voksen babyer eller er det mere aldersrollespillet, med en forældre der også skal opdrage og passe dig, der indgår i din lystfølelse?
MiniMax: Begge dele er dejligt. Lige børn leger bedst, men det er helt klart også mega dejligt at have en caretaker som tager styringen og pusler en.

GayMagz: – Her til sidst, har du nogle råd til andre der går med fantasierne og som endnu ikke har turet leve dem ud?
MiniMax: Ja, i skal ikke være bange. I er langt fra alene med de følelser. Det er sgu ikke det værste man kan være til. At være voksenbaby er noget af det mest uskyldige og så er det også ret sødt.

ageplay.dk kan du læse en masse forskellige fakta om at være voksen baby, møde andre der leger med rollespil med alderen som parameter eller har lyst til bleer og samtidig blive klogere på hvad en Voksen Baby (AB) og Ble Elsker (DL) er. Selv om du måske endnu ikke er parat til at oprette en profil, så er her alligevel masser af ting du kan se og læse om.

Her er et par links til sider, hvor du online kan købe udstyr og bleer:
abuniverse.com
reddit.com
baby-pants.com

Vi håber denne artikel kan være med til at give et større indblik i og forståelse for hvad en Voksen Baby er og dermed være med til at åbne vejen for en bredere forståelse for denne fetich, manglende accept skyldes ofte manglende forståelse.

Måske ses vi i kravlegården…

 

Kilder: wikipedia.org og ageplay.dk

One thought on “Voksenbaby – en medfødt lyst

  1. mike

    Hey læste det lige det lyder rigtigt godt er selv til bleer mit spøgersmål er jeg har lige mødt en sød fyr og han ved ikke jeg er voksenbaby hvordan skal jeg sige det til ham

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *