LÆS OGSÅ:
HISTORIEKULTUR & SAMFUND

VM i homo-fodbold (2005)

I 2005 var Pan Idræt vært for VM i homo-fodbold, det var første gang dette arrangement blev afholdt i Skandinavien.
 I 2005 var Pan Idræt vært for VM i homo-fodbold for bøsser og lesbiske, en årlig tilbagevendende begivenhed arrangeret af den internationale fodboldorganisation IGLFA.

 
Igen støttede Københavns Kommune både arrangementet økonomisk og stillede idrætsfaciliteter til rådighed og Valby Idrætspark blev ramme for det ugelange VM for bøsser og lesbiske.

Mere end 500 spillere fra hele verden havde tilmeldt sig VM i homo-fodbold i København i 2005, som blev afholdt fra den 30. juli til den 6. august og det var første gang dette arrangement blev afholdt i Skandinavien.

Blandt de 35 tilmeldte fodboldhold var et hold fra Argentina. Sidste gang et hold fra Argentina havde været med i VM i homo-fodbold var i 1999, men de havde i 2005 formået at rejse pengene til turen fra Sydamerika til Danmark, med hjælp fra lokale sponsorer.

Sponsorering et must, også i Danmark

VM i homo-fodbold i 2005 kunne mærke, at danske firmaer ikke længere var så bange for at reklamere målrettet til bøsser og lesbiske. Firmaerne i Danmark havde endeligt fået øjnene op for, at bøsser og lesbiske repræsenterer en købestærk målgruppe. Tidligere havde det nærmest været umuligt at få andre end forretningsdrivende fra homo-miljøet til at støtte, når der har været afholdt store homo-begivenheder i Danmark.

”Jeg troede, at det ville være svært at få nogle til at støtte os. På den anden side vidste jeg også, at VM i fodbold for bøsser og lesbiske er helt andet arrangement, end dem der tidligere har været arrangeret i miljøet. Firmaerne har været mere positive, end jeg troede, de ville være, og vi har fået større støtte, end vi havde turde håbe på. Jeg tror, at det skyldes, at vi allerede for et år siden kom i gang med vores sponsorarbejde. Firmaerne havde i nogle tilfælde hørt om Eurogames, og andre gange om VM. Vi havde også haft meget presseomtale om vores arrangement. Da jeg først havde fået de to første sponsorer i land, så var det nemmere at få resten. Når nogen tør, så tør andre også. Vi er meget glade for den støtte, vi har fået”, sagde Jannich Nissen, som var sponsoransvarlig for VM2005 til Out&About dengang.

Et af de firmaer som valgte at støtte VM i homo-fodbold i 2005, var Fields´s Copenhagen. De valgte at annoncere dels fordi, at de så det som et professionelt tilrettelagt arrangement, men også fordi de så bøsser og lesbiske som et spændende og købestærkt segment.
Et af de firmaer som valgte at støtte VM i homo-fodbold i 2005, var Fields´s Copenhagen. De valgte at annoncere dels fordi, at de så det som et professionelt tilrettelagt arrangement, men også fordi de så bøsser og lesbiske som et spændende og købestærkt segment.

At flere firmaer nu havde lyst til at støtte det bøsse/lesbiske miljø, var en tendens som Wonderful Copenhagen også havde bemærket og her var man er ikke i tvivl om hvorfor. Det handlede om penge og ikke om idealistiske grunde. Danske firmaer havde endeligt fået øje på bøsser og lesbiske som et købestærkt segment.

Eurogames (2003)

Hold fra Østeuropa

For at få flest mulige fodboldspillere med fra Østeuropa, havde man lavet et særligt støtteprogram, hvor man støttede et antal fodboldspillere fra Østeuropa med gratis overnatning og gratis deltagelse i turneringen, så de økonomisk bedre havde råd til at være med og derved bringe bøsse- og lesbiske fodboldspillere fra øst og vest sammen.

Støtteprogrammet betød at to nye hold kunne deltage i årets VM i homo-fodbold; det var et mandehold fra Prag og et kvindehold fra Zagreb.

Mandeholdet fra Prag var først blevet dannet i 2001 og det at spille fodbold med ligesindede var ikke den eneste grund til, at medlemmerne deltager i klubben, for dem var det er lige så meget det sociale netværk.
Mandeholdet fra Prag var først blevet dannet i 2001 og det at spille fodbold med ligesindede var ikke den eneste grund til, at medlemmerne deltager i klubben, for dem var det er lige så meget det sociale netværk.

 

VM sangen 2005

“Come Out and Play” var titlen på IGLFA World Championship sangen i 2005. Sangen blev released på en presse- og udgivelsesfest på oscar i København tidligere på året.

Hør eller genhør sangen her.
Hør eller genhør sangen her.   

 

Udøveren af sangen var Anders Ørsager, han gav en uforglemmelig forestilling på baren på oscar, hvor han var ledsaget af nogle af de danske fodboldspillere klædt i deres nye fodbold gear. I Danmark var Anders Ørsager kendt fra a cappella-gruppen BaSix. Anders Ørsager har spillet fodbold det meste af sit liv, og spillede i 2005 i Pan Fodbold. Sangen “Come Out and Play” var skrevet af Henrik Weinø, som også var med i Pan Fodbold.

Merchandise

For at gæsterne kunne få et minde med hjem fra VM og Danmark, var man gået i samarbejde med Georg Jensen, Royal Copenhagen, Samsøe & Samsøe og Summerbird om at tilbyde et udvalg af Merchandise.

Merchandise var bland andet: Æske med Summerbird chokolade, Arne Jacobsens lysestager fra Georg Jensen, kaffekop fra Royal Copenhagen og Orbit nøglering fra Georg Jensen, alle var med IGLFA WC2005 logoet.
Merchandise var bland andet: Æske med Summerbird chokolade, Arne Jacobsens lysestager fra Georg Jensen, kaffekop fra Royal Copenhagen og Orbit nøglering fra Georg Jensen, alle var med IGLFA WC2005 logoet.

 

Høring om homo’er i elitesport

Under mesterskabsugen blev der også afholdt en stor høring på hotel Imperial, hvor den berømte homoseksuelle canadiske svømmer og guldmedalje vinder fra de olympiske lege i Barcelona, Mark Tewksbury, talte om emnet: Homo’er i elitesport og hvorfor er der så få homoseksuelle sportsfolk der er sprunget ud.

Mark Tewksbury. Foto: VM i homo-fodbold
Mark Tewksbury. Foto: VM i homo-fodbold

Efterfølgende var der debat om emnet, hvor den daværende danske politiker Torben Lund ledte ekspertpanelet, der bestod af Mads Øland (Players Union), Tommy Christensen (Pan Idræt), Lars Werge (sportsjournalist på Ekstra Bladet), samt repræsentanter for de største danske sportsgrene.

En eksklusiv shopping aften

Illums Bolighus, Royal Copenhagen og Holmegaard på Amagertorv i centrum af København holdt åben om onsdagen kl. 20 til kl. 22, for en eksklusiv aften for shopping for alle deltagere og frivillige i VM i homo-fodbold. De kunne tage to venner med hver til den store shopping eksstravaganza, hvor der også var 20% rabat på ikke nedsatte varer.

Festerne

Der blev afholdt flere fester under VM i homo-fodbold så de mange deltagere fik mulighed for at møde andre homoseksuelle fodboldspillere fra hele verden på en mere afslappet måde.

Mens Night fest blev afholdt på Pan Club, hvor bandet Starpeople spiller live frem til midnat, hvorefter dj’s spillede dansemusik frem til daggry.

Den store lesbiske fest blev afholdt på Boltens Gård tæt på Kongens Nytorv, hvor der først var grill og derefter blev der festet frem til de tidlige timer om morgenen.

Læs mere om Pan Idræt

 

Kilder: Det er kærligt ment, Bjarne Lundis og Pan Idræt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *