LÆS OGSÅ:
HISTORIELIVSSTIL

Stedbørnsadoption og regnbuefamilier (1999)

Den første generation af regnbuefamilier så dagens lys i 1970'erne.

Foto: Pixabay.com

Hvad der ikke var politisk muligt i 1989, lykkedes 10 år senere i 1999, da Danmark som det første land i verden tillod et barn at have to juridiske forældre af samme køn, også kaldet stedbørnsadoption.

Da den første generation af regnbuefamilier så dagens lys i 1970’erne, var det en jordemoder med hjælp fra et donorkorps af bøsser der formidlede sæd til lesbiske, som gerne ville have børn. Det kom der en lang række familier ud af, men det gik nærmest helt i stå, da sygdommen aids dukkede op i begyndelsen af 1980’erne.

Den anden generation af regnbuefamilier kom i 1990’erne, hvor flere og flere bøsser og lesbiske begyndte at tale om, at de gerne ville have børn. Mange, især bøsser, havde ellers haft den holdning at det ikke var passende at have børn, når man var homoseksuel, men det forandrede sig her.

I medierne begyndte regnbuefamilier også at dukke op og det blev slået fast, at selv om man var homoseksuel så kunne man godt have børn, og at det var et valg, og ikke fravalgt, man have gjort ved at leve som homoseksuel.

Regnbuefamilier var den helt store forandring, der skete i det homoseksuelle miljø i 1990’erne. Det var her, at de lesbiske for alvor blev toneangivende i den homoseksuelle historieskrivning, der som ellers ofte kun have handlet om bøsser.

Netop på det her tidspunkt, hvor man i det homoseksuelle miljø troede, at tingene kun blev bedre og bedre, og man i stigende omfang gerne ville have børn, så oplevede man i 1997 et regulært tilbageskridt, da det nu blev forbudt for læger at hjælpe enlige og lesbiske med at få børn.

Det ramte homomiljøet og især det lesbiske meget hårdt. Mange lesbiske blev nu forhindret i at kunne få børn, og forbuddet stressede mange lesbiske så meget, at de helt droppede deres planer om børn.

Men nogle valgte at ty til andre metoder. Loven forbød kun læger, derimod ikke andet sundhedspersonale, at hjælpe enlige og lesbiske med kunstig befrugtning. Nina Stork, som selv er lesbisk, oplevede forbuddet på allernærmeste hold. Hun og kæresten Inger ville gerne have et barn sammen. Nina Stork, som er uddannet jordemoder, blev så harm over forbuddet, at hun i protest mod loven, i efteråret 1999, brugte en kattelem i loven til at åbne den første fertilitetsklinik herhjemme, StorkKlinik.

Nina Stork ydede en enestående indsats i ”forbudstiden”, som betød at mange enlige kvinder og især lesbiske ikke kunne få børn i det offentlige sundhedssystem, men de lesbiske fik alligevel børn som aldrig før, og Nina Stork har siden hjulpet omkring 4.500 børn af enlige og lesbiske til verden. Langt den største del heraf er børn af lesbiske.

Nina Stork modtog i 2005 Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, LBL’s, hæderspris ”Årets homo” for at hjælpe homoseksuelle med at kunne få børn. Nina Stork fik også selv sønnen Oskar.

Efter 9 års hård kamp, hvor bølgerne ofte, især anført af LGBT Danmark, gik højt, så blev forbuddet ophævet i 2006, og enlige og lesbiske havde igen den samme mulighed som andre kvinder for at få kunstig befrugtning i det offentlige sundhedssystem.

Efter at politikere og andre lige først skulle finde ud af, hvad begrebet regnbuefamilier var, så er der nu i befolkningen, og blandt politikerne, en langt større forståelse af, at en familie ikke kun består af far, mor og to børn, men der er rigtig mange familie konstellationer og regnbuefamilier er en af dem.

Fremskridtene fortsatte og i 2009’erne blev det tilladt for homoseksuelle at adoptere børn.

I 2013 fik Danmark det, som nogle har kaldt for verdens bedste børnelov for regnbuefamilier. En lov som på visse områder giver regnbuefamilier bedre vilkår end heteroseksuelle familier. Loven betød nemlig, at mange børn i regnbuefamilier kom ind under børneloven, hvilket medførte, at de fik to juridiske forældre fra starten. Og som noget helt særligt, så blev det i Danmark, som det første land i verden, muligt at en mand, en kvinde og hendes kvindelige partner sammen kunne indgå en aftale om, hvorvidt det skal være manden eller partneren, der juridisk kan anerkende forældreskabet til det barn som manden og kvinden får med hinanden.

I dag er det at få børn i LGBT-miljøet blevet meget udbredt og er noget, som unge bøsser og lesbiske aktivt forholder sig til. Og ikke så få, også bøsser, vælger at få børn.

Kilde: ”Da vi fik ret” af Bjarne Henrik Lundis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *