LÆS OGSÅ:
HISTORIELIVSSTIL

Regnbuen – urnegravsted for homoseksuelle (2007)

Gravstedet Regnbuen er udsmykket med en stor natursten med regnbueflaget malet på og teksten ”Kamp må der til, skal livet gro”.

Regnbuen ligger på Assistens Kirkegård i København og er Danmarks første fælles urnegravsted for bøsser, lesbiske og biseksuelle.

Det var de fire venner, nu afdøde Axel Axgil, Bruno Pedersen, Ivan Larsen og dennes ægtefælde Ove Carlsen der var initiativtagere og igangsatte arbejdet i 2007 med at etablere foreningen Regnbuen, og dermed skabte et fælles urnegravsted for bøsser, lesbiske og biseksuelle. På samme måde som for eksempel muslimer har deres eget gravsted.

De fire stiftere Axel, Ivan, Bruno og Ove planlægger etableringen.
De fire stiftere Axel, Ivan, Bruno og Ove planlægger etableringen.

I begyndelsen var tanken, at urnegravstedet kun skulle være for stifterne og deres venner. Senere ændrede man dog mening og indså, det var bedre, at gravstedet var for alle homo- og biseksuelle.

Urnegravstedet der har nummer N625, består af 48 urnegravpladser på den nordvestlige del af Assistens kirkegård. Foreningen har i dag 32 medlemmer og der er nedsat 5 urner (marts 2018).

Regnbuen optager kun medlemmer, som er bøsser, lesbiske eller biseksuelle og som ønsker at gøre brug af foreningens gravsted. Det koster 2.500 kr. at blive medlem af Regnbuen. Beløbet dækker udgiften for en urnegravplads i 5 år. Herefter vil man skulle betale 500 kr. i kontingent for en ny femårs periode. Kontingentet betales indtil man bruger gravstedet, herefter betales der intet.

Medlemmer af Regnbuen mødes en gang om året på gravsteder, med efterfølgende årsmøde.
Medlemmer af Regnbuen mødes en gang om året på gravsteder, med efterfølgende årsmøde.

Axel Axgil om gravstedet
Axel fortæller i bogen ”Axel Axgil – Kampen for kærligheden” at han mente, vennerne ligefrem havde ham i tankerne, da ideen om et fælles urnegravsted og mindested for bøsser og lesbiske fødes.

”De andre vil ikke indrømme det. Men jeg er sikker på, at grunden til, de vil have mig med, er, at de tror, jeg vil være en af de første, der gør brug af det. Så jo længere jeg lever, jo mere snyder jeg dem,” siger han med et smil og fortsætter:

”Mange homoseksuelle bliver bisat i de ukendtes grav, og det synes jeg er en trist afslutning på et levet liv. Med en gravplads for bøsser og lesbiske kan vi mindes vores afdøde. Desuden giver det mulighed for at markere det fællesskab, vi som et seksuel mindretal har haft, og som vi vil have i fremtiden. Nogle føler det mere end andre. Jeg har altid følt det meget stærkt, og jeg tror, der altid vil være brug for det. Vi har oplevet at få den lyserøde trekant sat på os og ende i nazisternes koncentrationslejre. Selv om forholdene er blevet markant bedre, kan vi homoseksuelle ikke bare føle os på sikker grund i al fremtid. Der kan komme tilbageslag. Selv om jeg er optimistisk, er vi stadig ikke på alle områder accepteret på lige fod med de heteroseksuelle. Jeg ser derfor ikke det fælles gravsted som en afslutning, men derimod en videreførelse af mine tanker og idealistiske arbejde. At der er en klar forbindelse mellem fortid, nutid og fremtiden. Et kredsløb. Så på en måde kan man godt sige, mindestedet for mig slutter en ring.”

Axel døde 29. oktober 2011 og der deltog omkring 100 mennesker i Axels urnenedsættelse på urnegravstedet Regnbuen på Assistens Kirkegård i København. Axels store ønske var at blive begravet sammen med sin mand Eigil, der døde i 1995. Men på det tidspunkt var urnegravstedet Regnbuen ikke stiftet, derfor blev der nu hentet lidt jord fra det område, hvor Eigil lå og jorden blev sat ned sammen med Axels urne på urnegravstedet Regnbuen, således at Axel symbolsk var sammen med sin store kærlighed Eigil i døden.

Axel besøgte ofte gravstedet, både sommer og vinter.
Axel besøgte ofte gravstedet, både sommer og vinter.

Læs også: Homopioneren Axel Axgil dør

Udsmykning af gravstedet
Gravstedet på Assistens Kirkegård er indrettet efter planer af Ove Carlsen. Det er udsmykket med en stor natursten med regnbueflaget malet på og teksten ”Kamp må der til, skal livet gro.”

Citatet er taget fra sangen ”Jeg elsker den brogede verden” af Hans Vilhelm Kaalund (1877).

Stenen er placeret i et trekantet blomsterbed, omkranset af tyske brosten. Naturstenen bryder symbolsk selve trekanten, og blomsterbedet er beplantet med lyserøde roser. Ved siden af stenen er der rejst rejse en stor trekantet navnesøjle. Her kan man få sit navn og sine data på en navneplade, såfremt man ønsker dette, men man kan også blive bisat anonymt. Det er helt op til hver enkelt. Hele gravstedet er omkranset af store danske marksten.Se mere på foreningens hjemmeside regnbuenassistens.dk, hvor du også finder vedtægter og optagelsesbegæring.

Du kan også bruge denne QR-kode
Eller brug denne QR-kode

 

 

Kilder: Axel Axgil – Kampen for kærligheden af Bjarne Lundis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *