LÆS OGSÅ:
LIVSSTIL

Queer teori – Læs alt om queer og hvad det betyder

Queer tankegangen dukkede frem i USA tilbage i 1990’erne, men slog dog først igennem herhjemme i midten af 00’erne.

Foto: Pixabay.com

Queer betyder skæv eller underlig. Queer-tankegangen dukkede frem i USA tilbage i 1990’erne, men slog dog først igennem herhjemme i midten af 00’erne.

Queer-tankegangen drejer sig om kønsidentitet. Queer-teorien kritiserer nemlig ideen om, at der findes en seksualitet – almindeligvis heteroseksualiteten – som værende mere normal end andre. Seksualitet har mange måder at udtrykke sig på, og queer-teorien forsøger at gøre opmærksom på, hvordan den heteroseksuelle norm undertrykker eller udelukker andre former for seksualitet i mange forskellige sammenhænge.

Hvad er queer?
Når man taler om identitet, har man fokus på det, man har tilfælles med dem, man deler identitet med. En identitet er den måde, hvorpå man ligner nogle andre. Det betyder også, at identiteter har det med at udelukke det, som ikke passer til identiteten. Hvis man opfatter sig selv som en mand – altså påtager sig identiteten ”mand” – så ekskluderer man samtidig sine feminine sider. Når man identificerer sig selv som bøsse, så ekskluderer man den – lille – tiltrækning, man måske har til kvinder.

Queer-tankegangen gør op med de stive og stereotype opfattelser, vi ofte har af, hvordan man skal være som mand, som kvinde, som homoseksuel, som heteroseksuel osv.
Ingen er hundrede procent maskulin mand, og de færreste homoseksuelle har kun homoseksuelle tendenser. Queer-tankegangen åbner op for, at identiteter kan være mere flydende, mere individuelle og mindre stereotype end de typiske ”identitetskasser”, vi normalt putter os selv og hinanden i.

Queer teori – Sådan opfattes Queer
Vi kan få lov til at definere os selv og være den, som vi er – med de personlighedstræk, vi nu engang har.”

”Vi har nogle meget fastlagte stereotyper om, hvordan vi skal være som mand og kvinde, og dette fastlåste kønsrollemønster skal vi have blødt op for”, som LOs næstformand Nanna Højlund har sagt det.

”Visse queer-teoretikere mener endda, at vi helt vil gå væk fra at tale om ”mand” eller ”kvinde”, ”dreng” eller ”pige”, og at man derimod selv skal definere sit køn og sin identitet, for det er alt sammen sociale konstruktioner, vi selv er med til at skabe.”

Læs også: Hvad er LGBT

Et af de helt store politiske diskussionsemner i dag og i de kommende år er – og bliver det formentlig i endnu højere grad – også om kønsroller og kønsidentitet.
”Jeg vidste, at et eller andet var forkert og kunne ikke få det til at fungere som pige. Det var slet ikke naturligt for mig at være det, og jeg vidste ikke hvordan man opførte sig. Hvorfor tog piger og kvinder makeup på? Jeg ville gerne være som de andre og tænkte, at jeg rent mekanisk kunne lære det. Men det kunne jeg ikke. Det virkede bare helt forkert på mig.”

Niels Jansen blev derimod glad, når han til fester havde skjorter, slips og jakkesæt på. På den ene side måtte han gerne det, men samtidig fik han at vide, at det virkede underligt.

”Jeg blev ikke bekræftet i min maskulinitet, og når man fornemmer fra de andre signaler, at det er forbudt område, så ved man, at det er noget, man skal holde sig fra og gemme væk.” (Uddrag fra bogen ”Det er kærligt ment”).

Diskussionen om at have lige muligheder, uanset hvilken kønsidentitet man har, er langtfra færdig, hverken for heteroseksuelle, homoseksuelle eller transkønnede. Det er blandt andet også derfor, at transkønnede endelig er kommet på den politiske dagsorden. Folketinget har også vedtaget, at transkønnede fra 1. januar 2017 skal fjernes fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.

Den næste store frisættelse bliver uden tvivl frisættelsen fra kønnet. Det vil betyde, at ens køn, hvad enten det er biologisk, oplevet eller udtrykt, i mindre grad kommer til at bestemme og begrænse ens måde at kunne leve på.

”Det er helt naturligt, at man som jeg, der er født som mand, men føler mig som en kvinde, kan få lov til at leve som det”, som den transkønnede Kirsten Mols siger det i bogen ”Det er kærligt ment”.

Kilder: Samtale med idéhistorikeren Henrik Kristensen og udsnit fra bogen “Det er Kærligt ment” af Bjarne Henrik Lundis.

Læs også: De skæve kønsidentiteter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *