LÆS OGSÅ:
HISTORIE

Pornografiaffæren (1955)

Politiet og domstole mente at de foto som parret formidlede, gennem deres firma, var pornografiske.

Foto: Private

Pornografiaffæren i 50erne og nok sammen med Aids epidemien i 80erne, det der har haft de største alvorlige følger for de danske bøsser og bøsse-subkulturen.

Pornografiaffæren startede med at politiet fandt nøgenbilleder af unge mænd i et firma, International Modelfoto Service (IMS) i Herluf Trollesgade i København, som var ejet af parret Axel og Eigil Axgil.

Den 30. marts 1955 slog Københavns Politi til og beslaglagde kartoteker og lister over modeller, kunder og annoncører hos parret Axel og Eigil Axgil, samtidigt blev parret anholdt, varetægtsfængslet og havnede i Vestre Fængsel.

Politiet og domstole mente at de foto som parret formidlede, gennem deres firma, var pornografiske. Men da der var ikke meget hold i det pornografiske, så blev Axel dømt efter en gammel paragraf i straffeloven om sanselighed fra 1939: ”Billeder, der uden at de kan anses for egentlig utugtige, udelukkende må antages at have forretningsmæssig spekulation i sanselighed til formål”.

 

Annonce fra Vennen i 50erne, hvor Axel solgte billederne.
Annonce fra Vennen i 50erne, hvor Axel solgte billederne.

Axel bliver altså dømt for ”at spekulere i sanselighed”, da billederne af de unge mænd efter domstolenes mening, ikke bruges til kunstneriske formål, som Axel og Eigil fortalte, men derimod til onani.

Men politiet fandt også ved samme lejlighed ud af at Axel og Eigil Axgil havde haft sex med et par af modellerne, den ene under 18 år og den anden under 15 år.

Så i oktober 1955 blev Axel og Eigil Axgil idømt fængsel i henholdsvis 1 og 1½ år for forhold til mindreårige drenge under 18 år, beviserne finder politiet hos en af de unge drenge, der har skrevet det i sin dagbog

I 1955 og 1956 blev 297 mænd dømt for ”kønslig usædelighed med en person af samme køn under 18 år”, yderligere 150 mænd blev dømt i de kommen år. Derudover anslås det at op mod 1500 personer blev inddraget i politiets brutale afhøring af bekendte og pårørende.

Eksempler på de foto som parret formidlede, gennem deres firma, og som politi og domstole mente var pornografiske.
Eksempler på de foto som parret formidlede, gennem deres firma, og som politi og domstole mente var pornografiske.

Pornografiaffæren blev en katastrofe for subkulturen og Forbundet af 1948, hvis medlemstal faldt fra 1600 til 62, da medlemmerne havde mistet tilliden til forbundet, men sandheden var nok nærmere at de homoseksuelle var blevet skræmt tilbage i skabet igen.

Axel og Eigil Axgil blev efter dommen smidt ud af det forbund, som Axel havde være medstifter af, officielt på grund af kontingentrestance, og først i 1970 blev de optaget igen. Axel Axgil blev senere æresmedlem.

Du kan læse mere om pornografiaffæren og Axels kamp for at få lov til at være sig selv, i bogen om ”Axel Axgil – Kampen for kærligheden”. Du kan købe bogen her.

Se denne udsendelse fra TV2 Lorry, der blev bragt 31. januar 2013. Hvor  forfatter Bjarne Lundis fortæller om Axel Axgil.

Se også: Historien om Axel Axgil fra TV2/Lorry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *