LÆS OGSÅ:
HISTORIEKULTUR

Pornoens frigivelse (1969)

Med pornoens frigivelse kom der flere store pornoproducenter i Danmark bl.a. Color Climax/Rodox Trading, Candy Film og Coq-International.

Den første åbning til pornoens frigivelse kom i 1967, da Folketinget ophævede forbuddet mod pornografiske tekster. Men der var stadig forbud mod billedporno, denne blev først ophævet i 1969.

I 1964 blev en uforkortet version af John Clelands klassiske roman “Fanny Hill” fra 1749 udgivet på dansk. Bogen handlede om en prostituerets liv i London i 1748, og det var pornografi i ordets bogstavelige forstand.

Bogen var i 1958 blevet dømt utugtig ved en dansk domstol, men blev dog frifundet ved Højesteret i 1965, fordi den efter de litteraturkyndiges mening havde en litterær værdi.

Det var Højesterets dommen om bogen Fanny Hill, der gav startskuddet til debatten i Folketinget, som førte til at Folketinget ophævede forbuddet mod pornografiske tekster i 1967 og billedpornoen i 1969.

Med frigivelsen af billedpornoen blev Danmark det første land i verden, hvor man frit kunne købe bøger, magasiner og film med seksuelle aktiviteter lovligt.

Læs også: 1960’erne: Sex og moral.

Ikke et nyt fænomen
Men porno var nu ikke et nyt fænomen, Egypterne så porno på papyrus for 3000 år siden og den danske pornos kulturhistorie går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor fotografiapparatet blev mere og mere almindeligt, dengang blev der solgt vovede postkort og hjemmelavede fotobøger under disken i nogle af landets kiosker og boghandlere.

Læs også: Gruppesex i oldtiden og analsex i middelalderen.

Erotiske folkekomedier
Frigivelsen af billedpornoen satte gang i etableringen af en omfattende dansk pornoindustri. Men det var dog et af de etablerede filmselskaber, Palladium, der var først til at producere sex-film, det var de såkaldte sengekantfilm, den første kom i 1970 og frem til og med 1976 kom der i alt otte sengekantfilm, filmene var en besynderlig kombination af dansk folkekomedie og erotisk sexfilm. Ole Søltoft spillede hovedrollen i de fleste af sengekantsfilmene, derudover var andre af datidens danske kendte skuespiller som Axel Strøbye, Annie Birgit Garde, Paul Hagen, Karl Stegger, Birte Tove og Arthur Jensen med i sengekantfilmene.

Lidt forskudt kom så stjernetegn-filmene, en serie på seks danske porno-erotiske film der havde premiere mellem 1973 og 1978, de blev produceret af Happy Film. I forhold til sengekantfilmene, så var der hardcore sex-scener i stjernetegn-filmene, men man fulgte fortsat folkekomedie-opskriften.

Stjernetegn-filmene havde også Ole Søltoft i hovedrollen, og derudover medvirkede kendte skuespillere, bland andet Sigrid Horne-Rasmussen og Bjørn Puggaard-Möller. Det var dog ikke de kendte skuespillere der selv indspillede hardcore sex-scenerne, her blev brugt stand in.

Jeg husker fra dengang, at der var mange der var gået i biografen til den første stjernetegn-film og troede de skulle se en dansk folkekomedie, men blev meget rystet over at der blev vist sexscener, og mange forlod salen i stor hast med kraven smøget op, med håbet om ikke at blive genkendt på vejen ud.

De fleste af filmene fås stadig på DVD til små priser, så har du ikke set dem, så bør du se en for at forstå hvor lidt der chokerede folk dengang. I dag er vi mere hærdede og oversvømmes med gratis porno. Men dengang var det de færreste der bare havde set et pornoblad.

Læs også: Pornografiaffæren.

Pornoindustriens gyldne år
Der kom også flere store pornoproducenter i Danmark bl.a. Color Climax/Rodox Trading, Candy Film og Coq-International.

Candy Film var et dansk filmselskab, der i perioden 1969 til 2001 havde en anseelig produktion af porno- og ikke mindst børnepornofilm, som var med til at gøre Rodox Trading og søsterselskabet Color Climax Corporation verdenskendt, og ikke mindst var børneporno en meget indbringende forretning.

Bland andet producerede de mindst 36 af de såkaldte Lolita-film, film der efter sigende skulle være optaget i udlandet, men som var bestilt, betalt og distribueret fra Danmark.

Rodox Trading og søsterselskabet Color Climax Corporation solgte sidst i 1970’erne op til 4.000 pornofilm om dagen.

Børneporno
I skyggen af den danske pornobranche i 1970’erne, var der som sagt en omfattende produktion og salg af børneporno, det var nemlig lovligt at se og distribuere børneporno i Danmark helt frem til 1980. Danmark var det land i verden, der distribuerede mest børneporno til resten af verden.

Læse også: Dengang Danmark var et pædofilt paradis.

Mellem 1969 og 1980 var det altså lovligt at besidde børneporno i Danmark, men ikke alene måtte man besidde børneporno, men man måtte også opkøbe materiale fra pædofile og klippe det sammen til film, som man solgte. Så hvad der var hamrende ulovligt i langt de fleste lande i verden, det var dengang helt lovligt i Danmark.

De danske politikere var meget tilbageholdende med at forbyde børnepornoen. Der blev først sat en stopper for dette i 1980, og det skete kun efter massivt pres fra udlandet, som længe havde beklaget sig over strømmen af børnepornografisk materiale fra Danmark.

Hovedformålet med loven i 1980 var at forbyde anvendelse af 15-17-årige som pornomodeller. Før loven i 1980 var dette ikke kriminelt, hvis bare den 15-17-åriges medvirken var frivillig.

DR dokumentar
DR lavede en dokumentarserie i tre dele med titlen ”Candy Film – da børneporno var lovlig. Dokumentarserien undersøgte skyggesiden af den danske pornobranches gyldne år i 1970’erne.

Læs anmeldelse af dokumentaren her.

Hele dokumentarer var ca. to timer, og du kan også se alle tre afsnit her:

Candy Film – da børneporno var lovlig 1/3

Candy Film – da børneporno var lovlig 2/3

Candy Film – da børneporno var lovlig 3/3

Dansk bøsse porno
Coq-International begyndte i 1969 at udgive det dansk homo-tidsskrift COQ, med noveller, reportager, kontaktannoncer, brevkasse og vovede fotos.

Fra 1976 kom det også i en tysk udgave under navnet COQ-International.

Fra 1981 skiftede det navn til Cock, som fortsatte frem til 2009, hvor det lukkede grundet faldende oplag.

Cock-International stod også bag udgivelse af bøsse pornofilm, blandt andet serien Golden Boys, der i starten var korte smalfilm på ca. tre minutter, de var optaget af private og de fleste var optaget i Sydeuropa og Nordafrika. Mange af dem ville i dag blive kategoriseret som børneporno, da de fleste af drengene i filmene kun var 15-17 år, men der var også enkelte af drengene, i enkelte af filmene, der endnu ikke var kommet i puberteten og dermed var de altså også ulovlige dengang.

Flere af Golden Boys filmene ligger i dag på nettet, og skal den nuværende lov være overholdt, så skal modellerne, da filmene blev optaget være fyldt 18 år, men da det kan være svært at bevise om de er over eller under 18 år, så må det formodes at det derfor, de ikke er blevet fjernet fra nettet.

Men der findes også meget andet på nettet, som ikke er direkte pornografisk, men hvor man alligevel tænker, at det kun er lagt op for at tilfredsstille pædofile.

Pornoen i dag
Ved udgangen af 1969 var der omkring 60 pornobutikker i København og i 1970erne lå flere af dem på Strøget. I dag er der ikke mange pornobutikker tilbage og dem der er tilbage, koncentreres omkring Istedgade.

Den største konkurrent for pornobutikkerne har været internettet, hvor man kan finde al den porno man kan konsumere gratis, så derfor er salget af pornofilm faldet drastisk.

Det har derfor været nødvendigt for pornobutikkerne at finde andre produkt grupper for at overleve og her har især voksenlegetøj vundet stærkt frem. Men alligevel er der mange der har måtte give op, her sidst Mens Shop i Victoriagade på Vesterbro.

 

Kilder: dr.dk, ekkofilm.dk, vice.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *