LÆS OGSÅ:
KULTUR & SAMFUND

På sporet af bøssebarernes historie i København

I 1948 åbnede Cosy Bar i Studiestræde 24. Stedet var oprindeligt åbnet som restaurant i 1941 under navnet Dannebrog. Men de københavnske bøssebares historie starter ikke her.

Foto: Collage – Bøssebarernes historie

Den 23. juni 1948 blev idéen til det vi i dag kender som LGBT-Danmark grundlagt ved en Sankt Hans Fest i Aalborg, og senere på året i 1948 åbnede Cosy Bar i Studiestræde 24. Stedet var oprindeligt åbnet som restaurant i 1941 under navnet Dannebrog. Men bøssebarernes historie starter ikke her.

I starten af 1900 tallet fandtes der i Jorcks Passage en kafé med navnet Anti-Automatkafé. Den skulle ifølge en anonym pjece fra 1910 være tilholdssted for drenge mellem 14 og 18 år og det fremgår også af pjecen at man kan være i tvivl om disse personers svinske tilbøjeligheder, ligesom der om publikum i kaféen står, at der også var enkelte ældre folk af tydeligt degenereret udseende.

Nekkab
Den selskabelige forening Nekkab (Bakken stavet bagfra) blev stiftet den 21. juni 1919, foreningen arrangerede bl.a. i 1923 offentlige karneval i selskabslokaler på Jagtvejen 113 og offentligt bal i selskabslokaler Blegdamsvej 26.

Den selskabelige forening blev kendt ulovlig og opløst ved en højesteretsdom i 1924 med den begrundelse at den tilstræbte at være tilholdssted for og bindeled mellem mænd med homoseksuelle tilbøjeligheder og dens sammenkomster skabte en nærliggende fare for forførelse af unge mænd til uterligheder og til at vække offentlig forargelse.

Central-klubben
I samme år som Nekkab blev forbudt (1924), bragte ugebladet ”Illustreret Kriminaltidende” en artikel med beskrivelse af en ny beværtning i indre København, beliggende på hjørnet af Knabrostræde og Brolæggerstræde og med det nye navn Labyrinten. Adressen skulle indtil da, have været en lavloftet obskur snask der hed Central-Klubben, der skulle være besøgt af en klike degenererede mandfolk med afsky for kvinder – nogle unaturlige individer af den slags som dengang ingen storby ønskede. Men i mangel af musik på stedet tjente disse individer som underholdning for det brede publikum, fremgår det af artiklen.

Outing
I 1925 fortsætter ”Illustreret Kriminaltidende” med behandlingen af homoseksuelle temaer og under overskriften: ”Hvorfor er jeg anderledes end andre?”, beskriver en homoseksuel mand et par Kaféer i København, som særligt søges af homoseksuelle og han skriver at man ikke skal tro det er pøblen der kommer der. Det er bl.a. en skomagermester T. – kaldet Komtesse Tilde, en bogtrykker R., en montør L. og en agent B., som alle bærer kvindenavne som: Store Bolette, Krølle-Marie, Etatsrådinde Tulle, Jacobine o.s.v. En kendt skuespiller hedder altid Fiemor eller Sofie, skønt hans navn er Sofus og en kendt Journalist Chr. H. kaldes Christine.

Det sker også at der holdes bal, hvor halvdelen af herrerne optræder i dametøj med smukt nedringede balkjoler, altid stilfuldt og nobelt, så ingen kan tage anstød heraf.

Af de ovenfor nævnte navne genkendes bl.a. journalist Chr. H., som værende forfatter og journalist Christian Houmark og selv om begrebet outing ikke var opfundet i 1925, er dette et eksempel på outing i 1925’ernes København

Homoseksuelle baller
I 1927 bringer ”Illustreret Kriminaltidende” en artikel med overskriften: ”Homoseksuelle baller afsløret i København”, med underrubrikken: ”Når det tredje køn danser”.

Artiklen indledtes således: ”Efter verdenskrigens ragnarok er de perverse udskejelser taget til i en sådan grad, at København godt kan sammenlignes med Berlin i moralsk forfald”.

Det var Københavns politi der efter en anmeldelse havde afsløret nogle danseforeninger på Vesterbro, den ene kaldet ”Thor”, her blev afholdt baller, hvor fremtrædende herrer af en vis type mødte i damekostumer, og der blev solgt billetter til hvem der ville købe på selve balaftenen og der førtes en slap kontrol ved indgangen (Forenings arrangementer var dengang underlagt en lovgivning om medlemskab, som skulle være tegnet mindst 4 døgn før et arrangement (red.).

Der blev også afholdt homo-baller på Vasby Kro i Sydhavnen og karneval i en homo-klub på Vester Fælledvej, og selv om der ikke var grundlag for at lukke disse, så kunne man åbenbart tillade sig at bruge og misbruge sin politimyndighed i 1927ernes København og lukke flere af disse baller og sammenkomster.

Der kom aldrig klager fra deltagerne, de var formentlig lykkelige over at politiet ikke gjorde mere ud af det og anholdt dem.

En ny bøsseværtshus-kultur
Begyndelsen til bøsseværtshus-kulturen i København var altså en blanding af kaféer og værtshuse med et blandet publikum, derudover var der forenings arrangerede baller og karneval på skiftende adresser rundt om i byen, arrangeret af foreningerne der ofte var skabt til lejligheden.

Der sker langsomt en udvikling med mere stabile og permanente bøsseværtshuse, med hovedsagelig homoseksuelle gæster.

Madame Arthur (1973)

Af de ældste steder der ikke længere eksisterer kan nævnes:
I området omkring Nikolaj Plads lå Admiralkroen/El Tore Negro (også kaldet Tyren) i Boldhusgade, Bellman’s Kælder på Nikolaj Plads og Fortuna Bar i Fortunstræde. Derudover skulle der have ligget en beværtning i den nedlagte Holmensgade, som nu hedder Bremerholmen.

I området nærmere Rådhuspladsen lå Apolle Bar i Vestergade, Bondestuen i Sankt Pederstræde, CAN CAN i Lars Bjørnsstræde, hvor også de to værtshuse Kiki og Bjørnen lå, Dragvigs Bodega i Frederiksberggade, og i Jorcks Passage lå tidligere omtalte Anti-Automatkafé. På den anden side af strøget lå Central-klubben i Knabrostræde og Hansa i Badstuestræde.

Af de ældste steder der stadig eksisterer kan nævnes:
Café Intime på Frederiksberg (1922), Centralhjørnet i Kattesundet (1917), Cosy Bar i Studiestræde (1948) og Masken Bar i Studiestræde (1963).

NB: Vi vil i kommende artikler komme nærmere ind på nogle af de værtshuse der er lukkede og dem der stadig eksisterer. Men da der findes meget lidt materiale og næsten ingen foto fra de lukkede steder fra perioden før 1996, håber vi at vore læser vil være behjælpelige med info, måske en sjove historier fra stederne eller om hvordan det var at være homoseksuel fra 1948 og frem til i dag (red.).

Kilde: Kaj Erik Nielsen/Zaurits-bureau

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *