LÆS OGSÅ:
HISTORIELIVSSTIL

Ny gruppe af homoseksuelle pædofile (1974)

I 1950’erne blev der i offentligheden sat lighedstegn mellem homoseksuelle og pædofile.

Foto: Pixabay

I 1950’erne blev der i offentligheden sat lighedstegn mellem homoseksuelle og pædofile. Mange var af den opfattelse, at alle pædofile var homoseksuelle og havde slet ikke blik for, at heteroseksuelle også kunne være pædofile, og at de var i flertal.

Rigtigt er det, at homoseksuelle og pædofile både i Danmark og visse andre lande var organiseret i den samme forening. Men i 1970’erne skete der flere steder en adskillelse mellem homoseksuelle og pædofile, som dannede hver deres foreninger, og det var en udvikling, som senere skulle vise sig at gavne de homoseksuelle.

Den offentlige interesse for pædofili var i 1970’erne ikke særlig stor. I kølvandet på den seksuelle frigørelse havde mange et afslappet forhold til det. Der blev eksperimenteret med forskellige former for sex, og der skulle meget til, før nogen for alvor blev provokeret og forarget over noget.

I 1974 blev der dannet en ny gruppe af homoseksuelle pædofile. De var alle medlemmer af Forbundet af 1948 (i dag LGBT-Danmark).
En stor sejr for gruppen blev, da den seksuelle lavalder for homoseksuelle i 1976 sættes ned til 15 år, altså den samme som var gældende for heteroseksuelle. Ud over at gruppen var et socialt mødested, så forsøgte medlemmerne at oplyse om pædofili for derigennem at skabe større forståelse for den seksuelle minoritet i befolkningen. Gruppen gik dog i sig selv, få år efter.

I 1983 blev der dannet en ny gruppe af pædofile i foreningen, kaldet Pædofiligruppen. Forbundet af 1948 har i mellemtiden taget navneforandring og hed nu LBL, Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske. Pædofiligruppen holdt både møde i foreningen og brugte medlemsbladet Pan til at skaffe nye medlemmer.

I 1984 optog LBL officielt Pædofiligruppen i foreningen. Som det blev sagt, så var en ting, at det var ulovligt at være sammen med drenge under 15 år. Men der var ikke noget ulovligt i at arbejde for, at den seksuelle lavalder bliver sat ned. Det havde man nemlig i mange år selv gjort i homoseksuelle kredse.

Men Pædofiligruppens optagelse i foreningen vakte stor utilfredshed, især blandt de lesbiske. Efter både en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling i 1985, hvor der var en meget heftig diskussion, så besluttede et knebent flertal at smide Pædofiligruppen ud af LBL. Gruppen kunne dog fortsat bruge foreningens lokaler, men det ønskede man ikke, da man var uønsket i LBL.
Axel Axgil, der ikke så sig selv som pædofil, mente ikke at en seksuel minoritet burde udelukke en anden seksuel minoritet, specielt ikke når begge foreninger bestod af homoseksuelle mænd. Axel var i særlig grad vred på de lesbiske, som han mente, havde ført en hetz mod de pædofile, og i solidaritet meldte han sig ind i Pædofiligruppen som støttemedlem. Mange andre bøsser støttede ham, deriblandt forfatteren Martin Elmer.

”Jeg har altid været fortaler for mindretals rettigheder og tager derfor Pædofiligruppen i forsvar. Jeg mener ikke, det er vores opgave at smide et mindretal ud og fordømme de pædofile. Jeg betragter ikke pædofili som en sygdom. Det er min opfattelse, at den homoseksuelle pædofiligruppe hører til et mindretal, der har betydelige vanskeligheder med myndighederne, præcis som vi selv havde det i sin tid. Jeg mener, man skal overholde landets love, og efter hvad jeg ved, er der ikke noget i Pædofiligruppens formål, der strider mod lovgivningen. Og der er heller ikke noget forkert i, at de ønsker, den seksuelle lavalder skal sættes yderligere ned. Vi er nogle, der håber på, vi kan støtte et sagligt oplysningsarbejde imod den forkvaklede indstilling til begrebet pædofili, der hersker i samfundet. Jeg vil kæmpe for, at alle homoseksuelles rettigheder varetages af det forbund, som blev skabt i 1948, og som altid har været formålet,” forklarer Axel i bogen ”Axel Axgil – Kampen for kærligheden”.

Solidariteten mellem flertallet af homoseksuelle og de pædofile forsvinder dog, og især de lesbiske ville ikke slås i hartkorn med de pædofile.
Midt i 1980’erne er bøsser og lesbiske ved at få større accept i befolkningen. Denne øgede tolerance var mange bange for blev sat over styr, og det var den afgørende grund til, at Pædofiligruppen blev ekskluderet af LBL.

Om dette har været medvirkende til, at bøsser og lesbiske opnåede større forståelse og anerkendelse hos både befolkningen og politikerne, og derved banede vejen til at større ligestilling mellem hetero- og homoseksuelle, kan man kun gisne om. Nogle ville mene at ligestillingen mere var en generel samfundsudvikling, og ville være opnået alligevel.

Foreningen Pædofilgruppen der blev oprettet i 1983 nedlagde sig selv i 2004, herunder driften af foreningens hjemmeside, da foreningen fandt det umuligt at fortsætte deres arbejde, herunder den anonyme telefonrådgivning, da ingen længere turde lægge telefonnummer til, og fordi mange ikke længere turde ringe til den anonyme rådgivning, efter at justitsminister Lene Espersen (K) havde besluttet at bede Rigsadvokaten om at undersøge Pædofilgruppen nærmere.

I 2005 modtager justitsminister Lene Espersen Rigsadvokatens redegørelse vedrørende muligheden for at opløse Pædofilgruppen ved dom. Rigsadvokatens finder det ikke muligt at indlede en sag om opløsning, dels var foreningen allerede nedlagt, men der var heller ingen bevis for at Pædofilgruppen udførte ulovligheder. Justitsminister Lene Espersen tager Rigsadvokatens redegørelse til efterretning, da der ikke, i lovgivningen, var grundlag for at træffe en anden beslutning.

Læs også: Rigsadvokatens redegørelse om Pædofilgruppen

Kilde: Bjarne Henrik Lundis/Axel Axgil – Kampen for kærligheden. (Bogen kan købes på her)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *