LÆS OGSÅ:
KULTUR & SAMFUND

MrGay.dk (2001)

De ti titelholdere af MrGay.dk

Opdateret 27. maj 2018 - Se: Transmand blev Mr Gay Denmark 2018 nede i artiklen

MrGay.dk blev første gang afholdt i 2001 på Pan i København. Den oprindelige idé bag MrGay.dk var at finde en model til et gratis-postkort, som skulle omdeles på homostederne i København.

Med et samarbejde mellem Copenhagen Gay Life, PAN Club i København og Heaven Bar & Café og med støtte fra mange sponsorer, lykkedes det at få stablet den første konkurrence på benene i 2001.

Forventningerne til det nye initiativ var beskedne, men mange danske bøsser hilste konkurrence velkommen og fremmødet af publikum var så overvældende stort, at PAN slet ikke kunne rumme dem alle.

Den store succes i 2001 gav arrangørerne blod på tanden til at etablere MrGay.dk som en fast, årlig tilbagevendende dansk begivenhed. Det lykkedes dog ikke at afholde MrGay.dk hvert år, konkurrencen blev aflyst i 2004, 2005, 2007 og 2009, da det ikke lykkedes at samle deltagere nok.

MrGay Øresund

I 2008 blev konkurrencen afholdt i samarbejde med Wonk i Malmø, og hed derfor MrGay Øresund 2008.

Konkurrencen blev afholdt i Pumpehuset og aftenens hovedattraktion udover MrGay deltagerne, var den transseksuelle partygirl og værtinde Amanda Lepore fra New York. Hun betragter sig selv som et værk, der kun kan gøres smukkere og smukkere, og som der hele tiden skal arbejdes på. Hun har derfor fået silikone sprøjtet ind i det meste af kroppen, gennem flere kosmetiske operationer.

Amanda Lepore i Pumpeduset. Photo: Jens C. Hilner
Amanda Lepore i Pumpeduset. Photo: Jens C. Hilner

 

Jeg mødte Amanda Lepore i garderoben efter showet, og bemærkede at det eneste der bevægede sig var hendes øjne, det var en underlig oplevelse at stå og hilse på en ”dukke”, som man godt vidste var et menneske indeni.

 

MrGay Øresund 2008 deltagerne fik også mulighed for at medvirkede i Peter Bom – Blue Is Blue – Music video

 

MrGay på Rådhuspladsen

I 2011, 2012 og 2013 blev MrGay.dk finalen afholdt på Københavns Rådhusplads under Copenhagen Pride, hvor MrGay.dk havde lånt scenen af Copenhagen Pride.

Læs også: Copenhagen Pride: Nødvendigt at fyre Lyngvild

Men i 2013 kom Copenhagen Pride ud i en mediestorm i forbindelse med at man havde fyret Jim Lyngvild som Pride-vært, fordi han til Ekstra Bladet havde udtalt, at det kun var ”små bøssekarle”, der siger, det gør ondt at blive tatoveret, og afsluttede med: ”og det gjorde helvedes ondt”.

At en bøsse kalder sig selv for bøssekarl, kunne udvikle sig til en mediestorm, var der nok ingen der havde set komme og da MrGay-arrangørerne meddelte at de følte sig nødsaget til at droppe Jim Lyngvild som dommer i konkurrencen efter pres fra Copenhagen Pride, så kom der endnu en mediestorm, hvor Copenhagen Pride forsøgte at få fokus flyttet over på MrGay, ved at de i en pressemeddelelse forsøgte at gøre det helt klart at det var MrGay-organisationen der havde afsat Jim Lyngvild som dommer og ikke Copenhagen Pride, men de indrømmede dog i samme pressemeddelelse at der var korrekt at Copenhagen Pride havde bedt MrGay-organisationen om at finde en anden platform for konkurrencen, såfremt Jim Lyngvild fortsat var i dommerpanelet. Så der var stor forvirring om hvem der havde fyret hvem…

I forbindelse med Copenhagens Prides pressemeddelelse udtalte producer af MrGay.dk, Bert Svalebølle, til Politiken/ibyen.dk:
”Jeg har det dårligt med sagen. Men vi var nødt til det. Når vi har en samarbejdspartner som Priden, må vi rette ind og prøve at få tingene til at spille bedst muligt fremadrettet. Alternativet ville være, at vi skulle aflyse MrGay”.

Læs også: Sådan skulle Jim Lyngvild undskylde

Det lykkedes at gennemføre MrGay.dk 2013, men samarbejdet med Copenhagen Pride havde lidt et knæk. Sagen om Jim Lyngvild, sammenholdt med at Copenhagen Pride havde bedt MrGay arrangørerne om at nedtone pressedækningen, da de mente MrGay tog fokus fra Copenhagen Pride, betød at det blev den sidste MrGay.dk på Rådhuspladsen, da ingen af parterne ønskede at fortsætte samarbejdet.

Finalen i MrGay.dk blev afviklet fra Copenhagen Prides scene på Rådhuspladsen i 2011, 2012 og 2013. Foto: Poul Hermann
Finalen i MrGay.dk blev afviklet fra Copenhagen Prides scene på Rådhuspladsen i 2011, 2012 og 2013. Foto: Poul Hermann

Da det ikke var muligt at finde location til afholdelse at MrGay.dk i de kommende år, har konkurrencen ikke være afholdt siden.

Ny konkurrence med nyt navn og fokus

I 2018 genopstod konkurrencen, nu under navnet ”Mr Gay Denmark”, og det gælder ikke længere om at se godt ud, men om at være en god ambassadør/rollemodel for LGBT-miljøet.

Der vil som tidligere være ti finalister, og de vil opleve Mr Gay Denmark som en oplysende og uddannende proces og ikke som en skønhedskonkurrence.

Transmand blev Mr Gay Denmark 2018

Der blev skrevet LGBTQ-verdenshistorie på G*A*Y Copenhagen lørdag den 26. juni 2018, da den transkønnede Niels Jansen blev kåret som Mr Gay Denmark 2018. Det skulle være første gang at en transmand nogensinde har vundet en officiel MrGay konkurrence.

En glad Niels Jansen umiddelbart efter det står klart, at han har skrevet verdenshistorie og er Mr Gay Denmark 2018. Foto: Pilu Ottosen/Out & About
En glad Niels Jansen umiddelbart efter det står klart, at han har skrevet verdenshistorie og er Mr Gay Denmark 2018.   Foto: Pilu Ottosen/Out & About

Læs mere om Mr Gay Denmark 2018 her

Det nye koncept er udviklet af to tidligere vindere af MrGay.dk nemlig Christian-Sebastian Lauritsen og Danni Sigen, samt DJ Mikael Costa, som her ses mellem de to MrGay.dk vindere. Foto: Mr Gay Denmark.
Det nye koncept er udviklet af to tidligere vindere af MrGay.dk nemlig Christian-Sebastian Lauritsen og Danni Sigen, samt DJ Mikael Costa, som her ses mellem de to MrGay.dk vindere. Foto: Mr Gay Denmark.

 

De ti titelholdere af MrGay.dk:

MrGay.dk 2001 – Danmarks første MrGay blev Martin Lindsgaard, 23 år. Han var en af de 11 bøsser mellem 19 og 48 år, der havde mod nok til at melde sig til konkurrencen i 2001.

MrGay.dk 2002 – Det blev den da 24-årige Thomas Sørensen, fra Frederiksberg, der i bedste smørtenor-stil sang sig ind i hjerterne på juryen og hos det kærlighedshungrende publikum og det med en sang, som han oven i købet selv havde skrevet.

MrGay.dk 2003 – Det blev den da 35-årige Germany der blev vinder af MrGay titlen. Germany scorede point på sin maskuline fremtoning, da han strippede i Talentshow, og for sit romantiske sind, da han reciterede om ulykkelig kærlighed på sit franske modersmål under Freestyle.

MrGay.dk 2006 – Det blev den da 28-årige Mikkel Svarre fra Kastrup der imponerede dommerne og publikum med sit violinspil, der blev årets vinder.

MrGay Øresund 2008 – Det blev danske Mitchel Nebelong-Ibsen fra Kastrup, der dengang var 19 år, der blev vinder af den første udgave af MrGay Øresund.

MrGay.dk 2010 – Det blev den da 21-årige Mats fra København, der imponerede dommerne mest, da han fremførte sin selvskrevne sang og som førte til en første plads.

MrGay.dk 2011 – Det var et enigt dommerpanel der kårede den da 22-årige århusianer Jobbe Joller (i dag Jobbe Pilgaard) til Danmarks lækreste homo i 2011. Det var under MrGay.dk i 2011 at Jobbe mødte sin kommende mand Hans Pilgaard.

Jobbe måtte på senen igen og udføre sit vindernummer:

MrGay.dk 2012 – Årets vinder blev den da 31-årige Michael Sinan fra København, der ud over at være pæredansk, også er muslim, hans mission var at gøre op med det homoseksuelle tabu i den muslimske verden.

MrGay.dk 2013 – Det blev den da 22-årige Christian-Sebastian Lauritsen, der løb af med titlen som MrGay.dk i 2013, han ville bruge sin titel til at tale mindretallenes sag. Specielt synes han der skulle rettes op på transpersoners rettigheder.

MrGay.dk 2016 – Der blev ikke afholdt MrGay.dk konkurrence i 2016, men da den da 29-årige Danni Sigen syntes det var for dårligt, tilmeldte han sig selv direkte til den europæiske konkurrence. Out & About der ejer rettighederne til MrGay.dk navnet i Danmark, og dermed den officielle deltagelse i Mr. Gay Europe, valgte at bakke fuldt op om Dannis initiativ og tildelte ham titlen som MrGay.dk 2016.

 

2011 var første år MrGay.dk blev afholdt på Rådhuspladsen og pressen var med:

Munter bøsse-fest på Rådhuspladsen

Av, badetrusserne strammer om nosserne

Bøsser på slap line

Riv den af på mig

 

Kilder: Politiken.dk, ekstrabladet.dk, Out&About og TV2.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *