LÆS OGSÅ:
LIVSSTIL

Lesbisk – eller hvad?

Går du og overvejer, om du er lesbisk, eller er du bare nysgerrig efter, hvad det betyder at være lesbisk?

Foto: Pixabay.com

Går du og overvejer, om du er lesbisk, eller er du bare nysgerrig efter, hvad det betyder at være lesbisk?

Det kan være meget forskelligt, hvordan din omgangskreds reagerer, når du fortæller, du er seksuelt tiltrukket af kvinder. Nogle bliver overraskede. Andre syntes, det er modigt, at du er så åben omkring det.

Det er generelt en kæmpe lettelse at fortælle omgangskredsen, at man er lesbisk. Men det kan selvfølgelig godt virke skræmmende, og det er vigtigt, at man føler sig klar.

Hvis du er i tvivl, om du er lesbisk, kan det være en god idé at læse nogle bøger om emnet. Der er bøger, som beskriver, hvordan man som lesbisk har det indeni – og måske kan du genkende nogle følelser og situationer fra dit eget liv.

Du kan også kontakte LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, der er en interesseorganisation på områderne kønsidentitet og seksuel orientering.

Er der altid en mand og en kvinde i lesbiske forhold?
Lesbiske er lige så forskellige som befolkningen som helhed, og derfor falder de fleste lesbiske også som andre for forskellige typer. Myten om, at lesbiske er betonagtige (betonlebber), eller lesbiske er en mand i en kvindekrop holder ikke. Der er også mange feminine lesbiske.

En af de største homoseksuelle klichéer er spørgsmålet om, hvem der er manden i lesbiske forhold.

Der er mange lesbiske, som fremstår meget maskuline, og der kunne man jo tro, at det så måtte være manden med det korte hår, og kvinden med det lange. Men hvem er så manden i de forhold, hvor de begge er korthårede? Og er der så en mand i de forhold, hvor begge kvinderne er feminine? Og hvordan skal kønsrollerne så defineres? Hvis den feminine, langhårede klarer alle “mandeopgaverne” og den maskuline er den der gør rent og laver mad, hvem er så kvinden? Og kan man være feminin som lesbisk med kort hår?

Læs mere på: Regnbuemor.dk

Lesbisk med forsinkelse
Hvis du først sent i livet springer ud som lesbisk, vil bogen ”Lesbisk med forsinkelse”, være en interessant bog at læse. Her fortæller 16 kvinder i alderen 30-55 om at springe ud som lesbisk i en moden alder. Kvinderne fortæller om deres liv, og hvornår de fandt ud af, at de var tiltrukket af andre kvinder, hvad de gjorde ved denne erkendelse, hvordan de har valgt at leve deres liv, og hvorfor de har truffet de valg, de har. De kommer med gode råd til dig, som står over for at skulle træffe valget.

Goddag mit navn er Lesbisk
Hvis du er interesseret i lesbisk liv i Danmark fra 1950’erne og frem til i dag, giver filmen ”Goddag mit navn er Lesbisk”, et godt indblik i lesbisk liv i Danmark, fra det skjulte liv i 1950’ernes moralske Danmark til nutidens kønsopløste queer-miljø og kernefamilien med tre børn, to mødre og ingen far. Kvinder fra 19 til 84 år beretter om alle aspekter af livet; sex, ensomhed, kærlighed, kønsroller, fester, familien og forældreroller.

Læs også: Hvad er LGBT

Dating
Du kan også prøve en lesbisk dating-site, for eksempel www.girlfriend.dk hvor du kan chatte og date andre lesbiske, det er gratis at oprette en profil, og uanset om du søger lesbisk kærlighed, lesbisk sex, eller du bare er nysgerrig, så kan du måske blive mere afklaret her.

Lesbisk eller biseksuel?
Er du både tiltrukket af mænd og kvinder? Så er du formentlig biseksuel.

Biseksuelle kalder sig ikke nødvendigvis sådan. Der er nemlig mange andre begreber, som betyder det samme. Fx foretrækker nogle at kalde sig panseksuelle eller queer eller flydende eller biromantiske – eller andre begreber, som alle kan rummes inden for denne definition:
Evnen til seksuelt, romantisk og/eller følelsesmæssigt at blive tiltrukket af personer af mere end ét køn – ikke nødvendigvis på samme måde, ikke nødvendigvis i samme grad og ikke nødvendigvis på samme tid.

Mere end ét køn betyder at nogle føler sig tiltrukket af kvinder og mænd – men mange ser personligheden som vigtigere end kønnet og kan tiltrækkes af personer uanset om disse identificerer sig som kvinder, mænd eller har en helt tredje kønsidentitet. En del biseksuelle har desuden selv en anden kønsidentitet end flertallet.Det er dog vigtigt at huske på, at det kun er dig selv, der kan vide, hvilke begreber der passer til din identitet – ingen andre kan bestemme din seksuelle orientering.
Bigruppen er et netværk for personer der kan føle sig tiltrukket – romantisk og/eller seksuelt – af mere ét køn.

Læs mere om Bigruppen på: www.lgbt.dk/1390

Lesbisk og ung?
Ungdomstelefonen er en anonym rådgivning for unge. Her kan du hver tirsdag aften tale med enten en pige eller en fyr om seksualitet, følelser, sex, spring ud-overvejelser og meget mere. Du bestemmer. Ungdomstelefonen har både telefon-, chat- og mailrådgivning.

Læs mere på: www.lgbt.dk/ungdomstelefonen

At definere sig som lesbisk
Når en pige/kvinde definerer sig som lesbisk, betyder det som oftest, at hun primært forelsker sig i og føler sig seksuelt tiltrukket af andre piger/kvinder. Man kan dog sagtens definere sig selv som lesbisk og samtidig føle sig tiltrukket af en fyr – på samme måde som heteroseksuel pige/kvinde kan blive tiltrukket af én af samme køn, uden at hun definerer sig som lesbisk.

Nogle lesbiske har aldrig følt sig tiltrukket af drenge – lige som nogle heteroseksuelle piger aldrig har følt sig tiltrukket af andre piger. Hvis du som pige har oplevet at føle dig tiltrukket af andre piger, betyder ikke nødvendigvis at du skal definere dig som lesbisk. Om du har lyst til at leve som lesbisk, er noget du selv bestemmer. Men det kan være svært at forhindre, at andre måske vil opfatte dig som lesbisk og biseksuel, hvis de hører, at du bliver forelsket i eller er sammen med personer af dit eget køn.

Læs mere på: www.sexlinien.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *