HISTORIE

Indre Mission ville håndhæve dansk homo-forbud (1911)

I slipstrømmen af den store sædelighedssag i 1906-07, rejste Indre Mission spørgsmålet: Skal den unaturlige last, på trods af lovens klare ord, være tilladt i Danmark.

I slipstrømmen af den store sædelighedssag i 1906-07, rejste Indre Mission spørgsmålet: Skal den unaturlige last, på trods af lovens klare ord, være tilladt i Danmark.

I sommeren 1910 vedtog Indre Mission på sit ordinære årsmøde enstemmigt en resolution om håndhævelse af straffelovens § 177 og bekæmpelse af ”den unaturlige homoseksuelle last”. Senere det år blev resolutionen tilsluttet ved årsmøder i andre kristelige foreninger, heriblandt afholdsforeningen Blå Kors.

Efter at man havde indsamlet mere end 7.000 underskrifter – hovedsageligt blandt sogneråds- og foreningsformænd, præster og lærere – blev resolutionen fremsendt til regering og rigsdag i februar 1911, med følgende tekst:

Efter at man havde indsamlet mere end 7.000 underskrifter – hovedsageligt blandt sogneråds- og foreningsformænd, præster og lærere – blev resolutionen fremsendt til regering og rigsdag i februar 1911

Til den høje Regering og Rigsdag

”Vi undertegnede private borgere og borgerinder i Danmark, tilhørende forskellige Samfundslag i Befolkningen, tillader os herved ærbødigst at henlede den høje Regerings og Rigsdags Opmærksomhed på følgende:

Straffelovens § 177 lyder således:
”Omgængelse mod Naturen straffes med Forbedrlngshusarbejde”.

Skønt efter Grundlovens § 2 kun ”Kongen og Rigsdagen I Forening” kan ophæve bestaaende Love, og skønt Straffelovens § 131 udtrykkelig straffer ”en Embedsmand, som I Følge sit Embede skal virke til Straffemagtens Haandhævelse”, men med ”Forsæt undlader at forfølge en strafbar Handling”, med Fængsel, Embedsfortabelse m.m., har københavnske Straffemyndigheder (de anklagende) på Trods af den grundlovsmæssige Ordning, dog sat § 177 delvis ud af Kraft i de sidste 4-5 Aar, idet de kun bringer den i Anvendelse overfor Forbrydere, der har forset sig med Personer under 18 Aar, og saaledes underskyder § 177 den vilkaarlige og klart lovstridige Tilføjelse: ”dog kun naar den begaas mod Personer under 18 Aar”.

(Dette udsiges bl.a. aabent af Undersøgelsesdommeren i den store Sædelighedssag 1906-07, konstitueret Assessor Wilcke, der i sin Piece om ”Homoseksualitet” skriver: ”Den fornævnte Retssag, der kun drejede sig om Voksnes Forhold til Børn og mindreaarige af samme Køn”).

Dette klare Lovbrud, der lader tilslaaende og overbeviste Forbrydere løbe og faktisk gør en Handling straffri og tilladt, som Landets Lov belægger med Forbedringshusstraf, har mægtig bidraget til at udbrede den modbydellge, farlige, og for hele Karakteren saa nedbrydende unaturlige Last, og givet hele Landets mandlige Ungdom over 18 Aar, ikke mindst de værnepligtige paa Kasernerne, til Pris for de perverse Vellystninges Efterstræbelser.

Vi nedlægger en energisk Protest imod dette dobbelte Brud paa Grundloven og Straffeloven.

Vi protesterer imod, at Landets Lov saaledes sættes ud af Kraft uden Rigsdagens Medvirkning.

VI protesterer imod, at Landets Ungdom, paa Trods af Straffelovens klare Ord, gives til Pris for en farlig og ødelæggende Forførelse, for at skaane et forsvindende mindretal af unaturlige Vellystninge for den fortjente Straf.

Og vi protesterer imod, at en Slappelse i visse Kredses moralske Opfattelse og en falsk Humanitet skal være i Stand til at medføre saa farlige og saavel for den enkelte som for Samfundet ødelæggende Følger.

Vi fordrer den grundlovsmæssige Ordning respekteret og den gældende Straffelovs § 177 fuldt ud bragt til Anvendelse overfor alle fremtidige Forbrydelser.

Thi vel ved vi, at der ogsaa kræves aandelige Midler, naar det gælder et saadant Ondes Udryddelse af et Folk. Men dels anser vi mange netop af dem, der her er de særlig skyldige, for kun lidet paavirkelige i saa Henseende, dels er vi overbeviste om, at Bevistheden om vedvarende, delvis Straffefrihed vil idrage mægtigt til at modvirke de aandellge Midler, der ellers kunde være brugbare og nyttige.

Vi andrager derfor herved ærbødigst om den høje Rigsdags og Regerings Bistan, til at skaffe Lovens Krav fuld Gyldighed og til at faa Landet renset og befriet for denne fremmede Last, der truer vort Folk med de samme Ødelæggelser, som den bar anrettet i andre Lande, hvor den har sat sig fast, fordi den for længe blev taalt.

(Henvendelsen var indledt med en beskrivelse af resolutionens tilblivelse og hvordan underskrifterne er indsamlet, som vi har valgt ikke at medtage her).

Fremsendelsen blev fulgt op af et stort borgermøde den 30. marts 1911, hvor flere hundrede var mødt forgæves op. Mødet blev ledet af lensgreve Holstein-Holstinborg og mundede ud i vedtagelsen af en resolution, der lød således:
“Overfor den om sig gribende unaturlige Last forlanger Forsamlingen en energisk Håndhævelse af de bestående Love, og opfordrer Lovgivningsmagten til at supplere de nugældende Straffebestemmelser, hvor disse ikke er tilstrækkelige”.

Resolutionen var altså ikke kun et ønske om at lade § 177 komme fuldt ud i anvendelse, for voksne homoseksuelles betalte forhold, men også et ønske om at indføre et straffebud, der ramte almindelige homoseksuelles forhold, hvor der ikke var betaling indblandet.

Politikens referent på borgermødet modstod ikke fristelsen til at slutte omtalen af mødet af med følgende iagttagelse:
“Ved Udgangen stod Bøsser, der modtog Bidrag til Kampen mod Homoseksualismen”. (Politiken 31.3.1911)

Mødet blev de efterfølgende måneder fulgt op af lignede møder over hele landet, men i løbet af efteråret 1911 ebbede den anti-homoseksuelle hetz ud, og en af de store sager i dansk homo-historie var slut.

At sagen så hurtigt døde ud, skyldes nok, at den var større end virkeligheden og helt ude af proportioner set i forhold til den relativt lille homoseksuelle subkultur, der var i København dengang. Og da den ikke mødte modsigelse fra de homoseksuelle selv, kunne pressen ikke kunne holde gryden i kog.

Læs også:

Den store sædelighedsskandale (1906)

Indre Mission havde nøje fulgt ”Den store sædelighedsskandale” og mente, at justitsminister Peter Adler Alberti og flere københavnske embedsmænd havde tilladt sig at sætte § 177 delvist ud af kraft.

Deres viden om sagen bar tydeligt præg af hovedsageligt at stamme fra pressens omtaler, så de kendte ikke meget til de mange skæbner, som sagen også havde medført – nemlig at flere hundrede både ”skyldige” og uskyldige homoseksuelle var blev kaldt til forhør hos politiet, hvor mange var blevet arresteret. Hvilket også betød, at mange homoseksuelle af frygt for at blive afsløret enten begik selvmord eller flygtede til udlandet.

Indre Mission sammenlignede også Danmark med lignende forhold i andre lande og mente, at der hurtigt måtte træffes en afgørelse, f.eks. som i England, hvor ”den unaturlige last” blev straffet med minimum 10 års frihedsberøvelse. Ellers ville vi ifølge Indre Missions tankegang ende som flere romanske lande i deres ”opløsning og dekadence”.

Kristne vil bremse LGBT-revolutionen

Men det blev ikke sidste gang, at Indre Mission gik til ”kamp” med det homoseksuelle miljø.

I sommeren 2018 talte statsminister Lars Løkke Rasmussens ved Copenhagen Pride og kom her med det klare budskab, at der i Danmark er der plads til alle, og vi skal sige fra over for de kræfter, som ønsker at fastholde fortidens forstokkede menneskesyn.

Talen vakte harme hos flere i visse dele af det kristne miljø, der følte sig ekskluderet fra samfundet og frataget retten til at have en anden mening om kønsidentitet.

Direktør for AIDS-Fondet, Andreas Gylling Æbelø, i debat med kommunikationschef for Indre Mission, Asbjørn Asmussen, i Aftenshowet på DR den 29. august 2018.
Direktør for AIDS-Fondet, Andreas Gylling Æbelø, i debat med kommunikationschef for Indre Mission, Asbjørn Asmussen, i Aftenshowet på DR den 29. august 2018.

Se indslaget fra Aftenshowet her.

(Indslaget med Andreas Gylling Æbelø og Asbjørn Asmussen, der starter ca. 10 minutter inde i udsendelsen.)

 

Fælles front

En række kristne organisationer, heriblandt Indre Mission, vil nu danne fælles front mod de flydende kønsidentiteter. Den 17. september 2018 mødes kristne fundamentalistiske organisationer, og her er blandt andet flydende kønsidentiteter og seksualitet er på dagsordenen.

Vi opdaterer, når der er nyt fra mødet den 17. september 2018.

 

Kilder: DR.dk, Berlingske.dk, Rigsarkivet, Zaurits-bureau og Wilhelm von Rosen (Månens Kulør).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *