LÆS OGSÅ:
HISTORIEKULTUR & SAMFUND

Historien om Regnbueflaget (1978)

Regnbueflaget blev designet af Gilbert Baker i 1978.

Regnbueflaget blev designet af Gilbert Baker i 1978 og vajede første gang under San Francisco Gay and Lesbian Freedom Day Parade den 25. juni 1978 og det blev hurtigt symbolet på LGBT-miljøet over hele verden.

Gilbert Baker var 27 år gammel, da han i sin lille stuelejlighed i San Francisco sad og syede det første regnbueflag, men da han ikke kunne fremskaffe stof i farverne pink og tyrkis, måtte han selv indfarve striber af stof i disse to farver, som han så syede sammen med seks andre farver.

Gilbert Bakers oprindelige regnbueflag fra 1978 bestod af otte striber.
Gilbert Bakers oprindelige regnbueflag fra 1978 bestod af otte striber.

Det oprindelige regnbueflag bestod altså af otte striber med farverne pink for seksualitet, rød for liv, orange for helbredelse, gul for sol, grøn for naturen, blå for kunst, indigo for harmoni og violet for ånd.

Da flaget skulle i serieproduktion viste det sig, at farven pink var for svær at håndtere, hvorfor den udgik.

I 1979 var der et ønske om at anvende farverne som udsmykning af en paraderute med tre farver på hver side af vejen, derfor udgik farven indigo også, så herefter bestod regnbueflaget af de nuværende seks farver, hvis betydning er: rød for liv, orange for helbredelse, gul for sol, grøn for naturen, blå for kunst og violet for ånd.

Læs også: Kend dit prideflag

Flaget har gennem tiden haft mange forskellige betydninger over det meste af verden, men ses i dag ofte som symbol på at man er venlig indstillet over for LGBT personer. Flaget ses også med ordet PACE placeret i midten.

Regnbueflaget er også det officielle og mest brugte flag under Gay Pride arrangementer over det meste af kloden, og er dermed blevet det internationale symbol for Gay Pride.

Gilbert havde gennem årene fremstillet regnbueflaget i mange størrelser og former og i 2004 kom hans halvanden kilometer lange udgave af flaget i Guinness Rekordbog som verdens største flag, en rekord han selv slog efterfølgende med en næste to en halv kilometer udgave i de oprindelige otte farver, for at give fremtidens homoseksuelle et symbol, der bærer de oprindelige 8 farver, med to ekstra vigtige ting i sig, nemlig de to farver, der gør livet lidt sjovere i længden, nemlig Pink, der står for sex – og turkis, der står for magi.

Det nye symbol for homoseksuelle
Det var Gilberts gode ven, det homoseksuelle byrådsmedlem Harvey Milk, der gerne ville have et opsigtsvækkende banner til den forestående San Francisco Gay And Lesbian Freedom Day Parade, der satte Gilbert gik i gang med at skabe det nye symbol for homoseksuelle, et symbol han for øvrigt længe havde haft i tankerne, til afløsning for den lyserød trekant, der indtil da havde været de homoseksuelles symbol, et symbol der hverken bar på håb eller stolthed.

Den lyserøde trekant var blevet brugt som en slags protest og billede på den undertrykkelse, specielt bøsser levede under, og den var i øvrigt hentet fra 2. Verdenskrig, hvor nazisterne brugte den på brystet af bøssefanger i kz-lejrene.

Inspiration til regnbueflaget havde Gilbert fra Biblen, som han så som et symbol på håb og retfærdighed. I Det Gamle Testamente er regnbuen symbolet på Guds pagt med og kærlighed til alle levende væsener, uanset hvem vi er.

Absolut Vodka brugte regnbueflagets farver i forbindelse med dets 30 års fødselsdag, hvor de lancerede en limited edition vodkaflaske, der bar Regnbueflagets farver.
Absolut Vodka brugte regnbueflagets farver i forbindelse med dets 30 års fødselsdag, hvor de lancerede en limited edition vodkaflaske, der bar Regnbueflagets farver.

 

Men uanset inspirationskilden, så var det også vigtigt for Gilbert at ingen kunne tage ejerforbehold for flaget, flaget skulle være alles og Gilbert var da heller ikke fornærmet, men nærmest smigret over at flaget er blevet brugt både af politikere, fredsaktivister og i mere kommercielt øjemed, bland andet af Absolut Vodka i forbindelse med dets 30 års fødselsdag, hvor de lancerede en limited edition vodkaflaske, der bar Regnbueflagets farver.

Manden bag det ikoniske regnbueflag, den amerikanske aktivist, kunstner og homoseksuelle Gilbert Baker, døde i 2017 i en alder af 65 år.

 

Kilder: wikipedia.dk, Berlingske, b.dk og TV2.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *