LÆS OGSÅ:
KULTUR & SAMFUND

Danish Mermaid Pride 2003

Foto: Bert Svalebølle

I 2003 blev startstedet for paraden flyttet til parkeringspladsen ved Nørrebrohallen for at få plads til de stadig flere vogne i optoget, men ruten var ellers den samme, gennem Nørrebro til Rådhuspladsen.

Tidligere år har den heddet Copenhagen Mermaid Pride. Men i 2003 blev den omdøbt til Danish Mermaid Pride, for at signalere, at priden var for hele Danmark. Og på engelsk for at gøre turister opmærksom på priden.

Et orgie i lys, lyd, fjer og konfetti. Homoverdenen i Danmark har endnu engang vist hvordan man kan more sig og give den lidt mere end hele armen og alligevel gøre det uden ballade.

Der var stor utilfredshed med priden fra en gruppe organisationer og enkeltpersoner der tog afstand fra pridens forestilling om at være apolitisk og beskyldte priden for kommercialisme.

Jailhouse Bar havde opbygget et fængsel på ladet af en lastbil. Far til fire optoget fra Danmarks ældste bøssebar Centralhjørnet blev valgt som åres vogn.

Udbryderne indbød til pressemøde i Bøssehuset på Christiania for at uddybe kritikken, der blev støttet af følgende organisationer: Homoer for radikal forandring, Kyske Lilly, Female Power Station, Danseskolen Fredagsbio, piratkopien, PIKfuglen, Dusk-bevægelsen, Barbaras Køkken, Danmarks Sammenbrud, Pussy +, Dåseskjul og Foreningen Mere Sex.

Udbryderne afholdt deres egen parade, som dog ikke var til gene for den officielle parade, der som planlagt startede ved Nørrebrohallen og to timer senere nåede frem til Rådhuspladsen, hvor der var fest, musik og taler.

Underholdning, en tale, underholdning, billigt reklamestunt, priser og underholdning – således forløb eftermiddag og aften for de ca. 35.000 fremmødte på Rådhuspladsen.

Senere på aftenen var der fest i Øksnehallen med bl.a. homo-ikonet Gloria Gaynor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *