LÆS OGSÅ:
HISTORIEKULTUR & SAMFUND

Bøssehuset (1973)

Bøssehuset er næsten lige så gammelt som Christiania og blev op gennem 1980’erne og 1990’erne et både kendt og respekteret sted for bøsseteater.

Foto fra boessehuset.dk

Bøssehuset er næsten lige så gammelt som Christiania. Bådmandsgades Kaserne blev besat i 1971 og blev til fristaden Christiania. Allerede i 1973 rykkede en gruppe bøsse ind i bygningen “Karlsvognen” på Christiania og Bøssehuset blev skabt og har siden været et af Christianias kendte kulturhuse.

Bøssehuset blev hjemsted for Bøssernes Befrielsesfront (BFF), der bl.a. forestod en række aktioner, der skulle gøre opmærksom på bøssers eksistens og ret til respekt.

Læs også: Bøssernes Befrielsesfront (1971)

Bøssehuset blev op gennem 1980’erne og 1990’erne et både kendt og respekteret sted for bøsseteater og under navnet ”Den Storkøbenhavnske Bøssescene” skabte man både lørdagsunderholdning og skrappe og skarpe cabaretter.

I starten 1980’erne ramte aids bøsse-miljøet og Bøssehuset satte to aids-stykker på programmet: Det første hed ”Det er senere end du aner”, og det andet hed ”Intet nyt fra pestfronten” stykkerne blev en stor succes, også uden for homo-miljøet, hvor de fik stor faglig anerkendelse.

I 2011 i forbindelse med at Bøssernes Befrielsesfront’s 40 års jubilæum, genopstod Bøsserup Pigegarde og som vanen tro så trodsede man myndighedernes forbud mod at marcherede på Strøget i København
I 2011 i forbindelse med at Bøssernes Befrielsesfront’s 40 års jubilæum, genopstod Bøsserup Pigegarde og som vanen tro så trodsede man myndighedernes forbud mod at marcherede på Strøget i København

Bøsserup Pigegarde
I 1982 ville man lave en kulturfestival i Bøssehuset, men det blev i stedet til den berømte Bøsserup Pigegarde, der også blev et af højdepunkterne i det københavnske karneval.

I 2011 i forbindelse med at Bøssernes Befrielsesfront’s 40 års jubilæum, genopstod Bøsserup Pigegarde og som vanen tro så trodsede man myndighedernes forbud mod at marcherede på Strøget i København, så Bøsserup Pigegarde slog på tromme for budskaber som ”Bøsser og bananer, vi er flere, end I aner” og ”Pik i røv, ta’ og prøv!” da de marcherede ned gennem Strøget i København.

Bøsserup Pigegarde deltog i Copenhagen Pride i 2011

Frøken verden
I sommeren 1982 byggede Bøssekoret scenen i Bøssehuset, en arbejdsaktivitet der satte gang i brugen af huset, og samme år opfører koret så det populære alternative Melodi Grand Prix og det gamle Bøssehus havde aldrig i sin lange historie været så besøgt, med op mod 100 mennesker hver aften i 10 dage.

En særlig stor popularitet opnåede den alternative skønhedskonkurrence Frøken Verden, der første gang så dagens lys i Bøssehuset i 1985. Med Europride i 1996, flyttede den populære konkurrence til Den Grå Hal, men stadig med Bøssehuset som producent.

Frøken Verden blev afholdt ca. hvert andet år frem til 2002, og genopstod i 2011, i forbindelse med fejringen af Bøssernes Befrielsesfront’s 40 års jubilæum og igen i 2013.

Se klip fra Frøken Verden 2013 – en græsk tragedie, der blev afholdt i Den Grå Hal på Christiania.

Frøken Verden 2015 blev aflyst, selv om det ellers ville være året hvor Bøssehuset kunne fejrer Frøken Verdens 30 års jubilæum og det er uvist om Frøken Verden vil genopstå en gang i fremtiden.

Bøssehuset i dag
En kort overgang i 2003 husede Bøssehuset også undergrundsforeningen Dunst.

Fra 2006 blev Bøssehuset en medlemsforening for alle LGBT’er og i dag betegner Bøssehuset sig som et kulturhus for bøsser, lesbiske og transpersoner eller som Københavns Queer Kultursted og bruges til kulturprojekter, teater, musik, udstillinger, foredrag og fester.

Bøssehuset drives som en forening med frivillig arbejdskraft og som medlemsforening med en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for husets drift og økonomi. De løbende aktiviteter i Bøssehuset styres dog stadig af mandagsmødet, som finder sted hver mandag kl. 18:00. Alle er velkomne til mandagsmøderne, men for at have medbestemmelse, skal man være medlem af foreningen.

 

Kilde: boessehuset.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *