LÆS OGSÅ:
HISTORIEKULTUR & SAMFUND

Afdeling ”Nyrop” – Før den grimme lov (1956)

Flere homoseksuelle prostituerede, holdt i 1950erneog 1960erne især til omkring toiletterne på Rådhuspladsen. Foto: Lars Hansen / © Ritzau Scanpix.

Flere homoseksuelle prostituerede, holdt i 1950erneog 1960erne især til omkring toiletterne på Rådhuspladsen. Foto: Lars Hansen / © Ritzau Scanpix.

Afdeling ”Nyrop” blev dannet på Station 1 i København den 1. december 1956. Afdelingen bestod af personale fra 2. og 3. afdeling (afd. D). Den nye afdelings formål var at samarbejde om at bekæmpe den homoseksuelle prostitution.

Når det gjaldt de unge, så skulle afdelingen udføre en særlig social indsats, for at få de unge trukket ud af det miljø, hvori de færdedes. Derfor havde afdeling ”Nyrop” også et tæt samarbejde med Børneværnet, hvorfra mange af sagerne også startede og her spillede Erling Lund fra Børneværnet en væsentlig rolle, mere herom senere.

Før ”Nyrop”

Sex mellem mænd var blevet afkriminaliseret i Danmark i 1933, men den seksuelle lavalder for homoseksuelle var 18 år og dermed tre år højere end for heteroseksuelle, hvor den seksuelle lavalder var 15 år. Endvidere var det forbudt for mænd uanset alder, at sælge sex til andre mænd, mens det kun var forbudt for kvinder at sælge sex til mænd, hvis det var deres hovedbeskæftigelse.

Denne forskelsbehandling afspejlede også det negative syn, der generelt var på homoseksualitet i samfundet i slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne.

Det var også i denne periode medierne begyndte at rette deres opmærksomhed mod de homoseksuelle, og ikke mindst den mandlige prostitution. Aviserne var især oprørte over, at værnepligtige soldater solgte sig selv til byens homoseksuelle mænd. Dengang var værnepligten væsentlig længere end i dag og da lønnen var meget lav, så opsøgte flere af de værnepligtige det indre København for at tjene penge og feste. Penge som de ofte brugte til at invitere deres kvindelige kærester i biografen eller i byen for.

Læs også: Trækkerdrenge – Soldaterprostitution

Men mediernes opmærksomhed førte også til at den mandlige prostitution kom på den offentlige dagsorden og soldaterne blev både forbudt adgang til bestemte barer og fik tilhold til de offentlige toiletter, fordi de søgte de homoseksuelle kontakter her.

Soldaterne blev både forbudt adgang til bestemte barer og fik tilhold til de offentlige toiletter, fordi de søgte de homoseksuelle kontakter her.

Forbundet af 1948 ind i debatten

I efteråret 1954 skriver Forbundet af 1948 (i dag LGBT-Danmark) til Københavns politi om de homofiles (homoseksuelles) vilkår i det danske samfund og påberåber at lovgivningen i de nordiske lande bør bringes i overensstemmelse med det synspunkt, at der skal herske lighed for loven mellem heteroseksuelles og homoseksuelles forhold, specielt hvad angår aldersgrænserne, således at alene hensynet til børnene skal være genstand for lovens beskyttelse.

Forbundet af 1948 krævede bl.a.

  1. Samme aldersgrænse for hetero- og homoseksuelle forhold.
  2. Ophævelse af §230, der kriminaliserede den mandlige prostituerede.
  3. Ophævelse af bestemmelserne i §223 stk.2 m.h.t. heteroseksuelle forhold og §225 stk. 3
    m.h.t. homoseksuelle forhold, begge angående forførelse af henholdsvis aldersgruppen 15-18 år og 18-21 år.

Forbundet af 1948 retter også et angreb på politiet, blandt andet med beskyldninger om at søge med lup efter homoseksuelle forhold og kommer med flere eksempler.

Henvendelsen bliver drøftet i ledelsen i Københavns Politi, men da man ikke ”mente” at kunne verificere eksemplerne, sendes skrivelsen videre til politiinspektør Jens Jersild i slutningen af 1954.

Den homoseksuel subkultur

I slutningen af 1940’erne var den homoseksuelle subkultur først rigtigt ved at bryde frem i København, hvilket ikke kun medførte flere værtshuse for homoseksuelle, men også flere homoseksuelle prostituerede, som især holdt til omkring toiletterne på Rådhuspladsen, og i gaderne omkring de barer, hvor homoseksuelle mødtes.

Dette førte til at Københavns politi i 1951 oprettede en specialgruppe – populært kaldet onanipatruljen – som skulle overvåge og bekæmpe den offentlige homoseksuelle aktivitet på de offentlige toiletter.

Med politiinspektør Jens Jersild ved roret udførte politiet mange razziaer og overvågninger både af de offentlige toiletter og i gaderne, hvor de homoseksuelles barer lå, og hvis de mistænkte to mænd for prostitution, så fulgte de efter dem og anholdt dem, når den seksuelle akt var overstået.

I 1955 udførte Jersild og hans enhed også en razzia mod det homoseksuelle blad, Vennens kontor og her konfiskerede de det, som de betragtede som pornografisk materiale.

I 1955 udførte Jersild og hans enhed også en razzia mod det homoseksuelle blad, Vennens kontor og her konfiskerede de det, som de betragtede som pornografisk materiale. På kontoret fandt politiet også lister over modeller, fotografer, købere og annoncører, og gennem disse lister blev hundredvis af bøsser og deres pårørende involveret i det, der blev kendt som den store pornografiaffære.

Læs også: Pornografiaffæren

Pornografiaffæren handlede dog ikke kun om produktion og salg af billedpornografi, men afslørede også et omfattende prostitutionsmiljø, hvor mænd havde købt sex af mindreårige trækkerdrenge og pornomodeller. Det betød at over 300 mænd blev dømt i denne forbindelse og heraf fulgte en hel række selvmord, da mange af de dømte frygtede for de konsekvenser, det kunne få for dem, hvis de var blevet afsløret som homoseksuelle.

Prostitutionsudvalget

I 1949 havde den danske regering nedsat et prostitutionsudvalg, som skulle kortlægge prostitutionen i Danmark og i 1951 blev mandlig prostitution også omfattet af udvalgets arbejde, selv om dette ikke fremgik af udvalgets oprindelige kommissorium.

Politiinspektør Jens Jersild sad også i udvalget, om det var på hans initiativ at den homoseksuelle prostitution blev indlemmet i udvalgets arbejde, er der ingen klar indikering af, men det er sikkert at politiinspektør Jens Jersild havde en klar interesse i at få området inddraget under udvalgets arbejde og da den mandlige prostitution sorterede direkte under ham, tilbød han derfor også at tilvejebringe materiale til udvalget om den homoseksuelle prostitution.

Da den offentlige debat omkring onanipatruljen havde sat den mandlige prostitution på dagsordenen, så foreslog et andet medlem af prostitutionsudvalget, nemlig højesteretsdommer Jørgen Trolle, at lavalderen for homoseksualitet blev sat op til 21 år for at modvirke soldaterprostitution og dermed stod det klart at der var flere medlemmer i udvalget der havde en interesse i området.

Politiinspektør Jens Jersild. Photo: © NORDFOTO. Jersild skrev ikke kun bøger om unge i prostitution og om pædofili, men han deltog også flittigt i den offentlige debat med indlæg i bl.a. Politiken.
Politiinspektør Jens Jersild. Photo: © NORDFOTO.  Jersild skrev ikke kun bøger om unge i prostitution og om pædofili, men han deltog også flittigt i den offentlige debat med indlæg i bl.a. Politiken.

Selv om Jersild så homoseksualitet som en fejludvikling, havde han intet udestående med de voksne homoseksuelle, der ikke kom på kant med straffeloven. Han så også sig selv som forkæmper for voksne homoseksuelles respektabilitet og han så homoseksualitet som uproblematisk, så længe det foregik mellem voksne over 18 år og penge ikke var indblandet.

Ved et møde i prostitutionsudvalget i juni 1952 foreslog formanden, samt højesteretsdommer Jørgen Trolle og et tredje medlem, at aldersgrænsen for homoseksuelle skulle op på 21 år, da det var deres klare overbevisning at dette ville modvirke at unge mænd eller store drenge kunne påvirkes til at blive homoseksuelle ved at have homoseksuel kontakt. Jersild og et andet udvalgsmedlem, kontorchef i Justitsministeriet Chr. Ludvigsen, var imod dette forslag.

Senere på året var forslaget igen oppe i udvalget, og nu fik det større tilslutning, men
Jersild og Ludvigsen, var stadig imod og Jersild foreslog i stedet, at man i stedet straffede den homoseksuelle kunde til en mandlig prostitueret under 21 år.

Ved udvalgets møde i juni 1953 foreslog Jersild (denne gang sammen med højesteretsdommer Jørgen Trolle), at straffelovens § 230 (der kriminaliserede den mandlige prostituerede) blev ophævet og de mandlige prostituerede under 21 år skulle i stedet henvises til forsorg.

l prostitutionsudvalgets endelige betænkning, der kom i november 1955, konkluderede udvalget, at det nu var den almindelige opfattelse, at de prostituerede må betragtes som ulykkelige mennesker, der er kommet ind i prostitutionen pga. ringe evner eller psykiske afvigelser eller under indflydelse af uheldigt miljø og dermed ansås de prostituerede ikke længere som forbrydere, men som ofre.

Du kan læse udvalgets betænkning der kom i 1955 her  – PDF

Starten på afdeling ”Nyrop”

Nogle måneder før afdeling ”Nyrop” blev dannet i 1956, var 2. og 3. afdeling til møde hos politidirektøren omkring samarbejdet mellem de to afdelinger ved behandling af § 225 (prostitutionssager) og § 230 (kriminalsager).

Det var politidirektørens klare intention at de to afdelinger skulle samarbejde om fælles patruliering i den indre by og i fællesskab behandle sagerne og afhøring af mindreårige skulle finde sted i overværelse af den udpegede børneværnsrepræsentant.

Samarbejdet gik skævt fra starten, blandt andet blev 2. afdeling beskyldt for ikke at have foretaget sig noget i flere år for at komme den voksende drenge prostitution til livs og at 2. afdelings folk rent uddannelsesmæssigt var bedre til at afhøre og skrive rapporter end til at arbejde i marken, så en fælles ledelse og et parvis match af personale fra 2. og 3. afdeling kunne være en god løsning, da man så ikke længere arbejdede i to adskilte ”båse”, men i en fælles afdeling.

Selvom samarbejdet mellem de to afdelinger, var gået i gang, så blev afdeling ”Nyrop” officielt dannet på Station 1 i København den 1. december 1956. Hvorfor afdelingen fik navnet ”Nyrop” er der ingen indikering på, men et godt bud vil være at det har fået navn efter at Station 1, var flyttet til Nyropsgade 20, den 18 maj 1953.

Københavns Politi - Station 1, flyttet til Nyropsgade 20 i 1953. her lå den indtil 1994, hvor den flyttede til Halmtorvet 20.
Københavns Politi – Station 1, flyttet til Nyropsgade 20 i 1953. her lå den indtil 1994, hvor den flyttede til Halmtorvet 20.

Samarbejdet fik også en vanskelig start, dels på grund af at ”pornografisagen” fra 1955 der stadig krævede så mange resurser, at det forsinkede arbejdet med at lave en fast praksis for fordelingen af arbejdet mellem de to inspektorater, men også store uenigheder mellem lederne om fordeling af sagerne mellem sig og hvornår sagerne skulle overgå til afdeling ”Nyrop”, førte til mange diskussioner.

Læs også: Pan nummer 3 fra 1957 – lidt om politiets fatale fejlgreb og de 16-18 åriges problemer (pdf)

I starten af 1959 kom der en indskærpelse fra chefen for Københavns opdagelsespoliti omkring overholdelse af retningslinjerne for meldepligten til afdeling ”Nyrop”, og at meldepligten ikke kun gjaldt § 225 og § 230 sager, men også sager, hvor homoseksuelle f.eks. har været genstand for tyveri, røveri, vold m.v., eller sager hvor det homoseksuelle moment på en eller anden måde har spillet ind.

Denne indskærpelse viser at der løbende var problemer i samarbejdet mellem de to afdelinger. Hvilket sikkert også har haft betydning for, hvordan sagerne er blevet prioriteret og behandlet.

Lund og Jersild

I 1955 havde Erling Lund fra Børneværnet henvendt sig til politiinspektør Jens Jersild for at få råd om, hvordan han skulle forholde sig til de iagttagelser, han som lærer på et optagelseshjem for drenge havde gjort om, at adskillige af disse drenge på et eller andet tidspunkt havde været ude i den mandlige prostitution.

Lund havde udarbejde notater om de oplysninger, som drengene havde givet ham og de observationer han selv havde gjort, og disse notater fik Jersild i de følgende måneder løbende til gennemsyn, når Lund besøgte ham.

Jersild var i begyndelse i tvivl om at Lunds oplysninger var sandfærdige, han foretog derfor en række undersøgelser, som på alle punkter, viste at drengenes oplysninger var i overensstemmelse med sandheden.

Lunds notater havde gjort et dybt indtryk på Jersild og selv om han, da han modtog materialet fra Lund, havde afgivet løfte om at behandle det som strengt fortroligt, så kom han til den overbevisning, at han som medlem af prostitutionsudvalget, havde pligt til at gøre udvalget bekendt med de nu fremkomne notater.

Prostitutionsudvalget stod foran afslutningen af sit arbejde, som også omhandlede spørgsmålet om den mandlige prostitution, derfor fik han Lunds tilladelse til at fremlægge notaterne for prostitutionsudvalget og for politidirektøren. Senere fik han ved samtaler med drengene, lov til at bruge oplysninger, som han ønskede det.

For at forstå hvor grundig Erling Lund var i sine notater, bringer vi et her:

Modelfoto.
Modelfoto.

Erling Lund om Jeff
Jeff er 16 år. Han blev først 17 år i marts 1955. Han bor i København hos sine forældre; Han er arbejdsdreng.

Han har ikke været i konflikt med loven.

Han ser ikke ud til at være mere end 15 år.

Da Jeff var 9-10 år gammel, skete det en nytårsaften, at en 18 årig ung mand lokkede ham til et forhold.

De udførte gensidig onani. Jeff fik 2 kr. for det. Som 12 årig begyndte han at høre en del gennem kammerater, også at man kunne tjene penge ”på den måde”. Det er blandt hans kammerater almindelig kendt, hvor de skal gå hen for at tjene lette penge.

Jeff’s egen historie
Jeff og en kammerat havde aftalt at de skulle forsøge at få kontakt med en homoseksuel, de tager ind til en cafe, som de har hørt er særlig søgt af homoseksuelle, og stiller sig udenfor. Det varer ikke længe, inden en ca. 40 årig mand tiltaler dem. Manden spørger Jeff, om han ikke vil have en øl. Jeff svarer at han ikke kan få serveret øl inde i cafeen. Manden siger så, om de ikke kan mødes 7 minutter senere på hjørnet af Kattesundet og Strøget, og det går Jeff med til. Jeff var en del nervøst “det er første gang, han prøver det”.

Jeff går op til hjørnet 3 gange i træk med korte mellemrum. 3. gang møder han manden. De går ned over Rådhuspladsen over til Jernbanegade. Manden fortalte at han havde boet der, han havde nøgle til en opgang. Manden fortalte, at han ikke var her fra byen, og at han boede på et hotel på Østerbro og spurgte, om Jeff ikke ville med derud. Men det ville Jeff ikke. De går derefter ind i opgangen, Jeff oplyser, at både manden og han var genert. De havde sat sig ned på trappen og sad og gloede. Manden siger så, nå, vi kan vel ligeså godt få begyndt, Jeff svarede, det må du selv om. Manden sagde, at han kun havde 7 kr. Det kan jeg ikke klare mig for, svarede Jeff. Resultatet bliver, at manden finder 11 kr. frem.

Manden er stadig en del nervøs, men begynder at kramme og beføle Jeff. Manden spørger nu, om han kan få lov til at sutte. Det får han lov til, og lidt senere spørger manden, om Jeff ikke skal lade vandet, for “så må du godt gøre det i munden på mig”. Det kunne Jeff ikke, og i det samme kom der nogen. De løb over i en anden opgang og fortsatte, her kom også nogen, de løb til næste opgang, og her ville manden kysse Jeff, det fik han ikke lov til. I den første opgang får Jeff sædafgang, Jeff skulle ikke gøre noget ved manden. Han får 11 kr., og tager hjem.

Lunds egne bemærkninger:
Jeff har jeg fået forbindelse med gennem en af hans kammerater. Jeg kender ikke alt for meget til hans personlige forhold. Han er nu holdt op med at tjene penge hos de homoseksuelle, han har arbejde og kommer i sin fritid meget sammen med en ung pige.

Jeff har oplyst, at det er uhyre let at komme i kontakt med en homoseksuel. Han nævner en bestemt cafe som et meget vigtigt kontaktsted. De forskellige mænd, som kommer der, er kun ude på at få fat på en ung mand. For hans vedkommende var det sådan, at der var ham forment adgang til cafeen. Da han ikke har kunnet komme ind, har han ofte opholdt sig udenfor. I løbet af meget kort tid er der så kommet en voksen hen til ham og tiltalt ham.

Man behøvede ikke at stå ret længe, siger han. Ofte har den voksne spurgt, om Jeff ikke vil med ind og have en øl, men han har hertil svaret, at han ikke kunne komme ind, de ville ikke udskænke spiritus for ham, da han var så ung. Men selv dette har ikke afholdt de voksne fra at stå i forhold til ham.
Jeff hævder, at det altid er den voksne, der tager initiativet, og han har altid ventet så lang tid som muligt med at sige ja til at stå i forhold til den homoseksuelle, for, som han siger, det kunne jo være en kriminalbetjent, men samtidig sætter det også betalingen i vejret, hvis man er lidt modvillig.

Jeff har kun haft disse forhold for pengenes skyld, og han har kun interesseret sig for dem, der betalte “ordentlig”. De, der ikke betalte så meget, har han i de fleste tilfælde sagt nej til. Han har ofte været sammen med jævnaldrende kammerater når de var ude for at tjene penge på denne måde. De var til tider et helt sjak fra det kvarter, hvor han bor. Jeff siger, at det er almindelig kendt blandt hans kammerater, hvor de skal gå hen for at møde homoseksuelle, der er ude efter at få fat i en ung mand.

Han oplyser, at nogle homoseksuelle næsten kan gøre alt for at få fat i den unge mand, de har udset sig.
Der var en, som igennem 1½ år blev ved med at søge Jeff og plage ham for at indlede et forhold.

Med hensyn til selve kønsakten siger Jeff, at en stor del af de homoseksuelle er interesserede i coitus in anum (analt). Der gennemføres altid coitus in ore (oralt) med den unge mands lem, nogle vil også gerne have, at de unge mennesker gennemfører det med den voksnes lem. Gensidig onani begynder det jo gerne med, siger han.

Mange homoseksuelle kommer under selve akten helt i ekstase.

Jeff er heteroseksuel, han har haft 60 – 70 forhold til ca. 30 – 40 forskellige mænd.

Drengene

Dette er bare en af de mange drenge (mere end 50) som Erling Lund fra Børneværnet har beskrevet og man må sige at han har været grundig med sine notater og man kan spørge sig selv, om der ligger andre bevæggrunde for Lunds bedrifter?

Efter gennemgang af Lunds notater lykkedes det hurtigt politiinspektør Jens Jersild og Co, at identificere 34 personer, heraf var de 4 ukendte af politiet.

Jersild fortsatte sit arbejde med at skaffe materiale til prostitutionsudvalgets overvejelser i spørgsmålet om aldersgrænsen på 18 år for homoseksuelle prostituerede skulle hæves til 21 år og han lavede bl.a. skemaer til prostitutionsudvalget, hvori han anførte det udfald, som sagerne der havde været nævnt i Lunds materiale havde fået, med hensyn til de sigtedes kønslige usædelighed, overfor hver enkelt af de implicerede drenge.

Jersild fandt at alle sager for forhold til drenge over 17 år var henlagt, uden at have været for retten, årsagen var dels at drengene godt kunne se ud til at være over 18 år, eller at drengen havde været meget pågående og udfordret den homoseksuelle.

Jersild fandt også at retten synes tilbøjelige til at fastslå de homoseksuelles ansvar, men at man fra anklagemyndighedens side ikke havde gjort meget for at skærpe kursen i disse sager.

Jersild fandt ikke, at der af det fremskaffede materiale, var belæg for at aldersgrænsen i §225 hæves fra 18 til 21 år. Men at en skærpet kurs fra politiets og anklagemyndighedens side først måtte forøges.

Værnepligt og homoseksualitet

I 1959 skriver chefen for Københavns opdagelsespoliti til Indenrigsministeriet om at få akterne i de ved 1. udskrivningskreds i årene 1958 og 1959 behandlede sager, hvorunder værnepligtige er blevet fritaget for militærtjeneste på grund af homoseksualitet, udlånt til gennemsyn.

Værnepligt og homoseksualitet.
Modelfoto.

Men selv om indenrigsministeriet nære betænkelighed ved at tillade, at anmodningen imødekommes, så er der flere eksempler på at akterne er tilgået politiet i forbindelse med prostitutions sager, hvori den anholdte er fritaget for militærtjeneste grundet homoseksualitet.

Dengang skulle man stille med to vidner, som kunne bekræfte at man var homoseksuel og da disse i mange tilfælde havde haft et homoseksuelt forhold til den værnepligtige og denne ofte havde været under 18 år da det homoseksuelle forhold havde fundet sted, så var det et katalog til politiet, over homoseksuelle, der havde forbrudt sig mod loven.

Den grimme lov

Men på trods af at politiinspektør Jens Jersild ikke fandt der var belæg for at aldersgrænsen i §225 skulle hæves fra 18 til 21 år, så førte det alligevel til at man i 1961 indførte § 225, stk.4, den lov der straks af Politiken blev døbt ”en grim lov”:

§ 225, stk. 4
“Den som ved betaling eller løfte herom skaffer sig kønsligt forhold til en anden person af samme køn under 21 år, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.”

Men på trods af at politiinspektør Jens Jersild ikke fandt der var belæg for at aldersgrænsen i §225 skulle hæves fra 18 til 21 år, så førte det alligevel til at man i 1961 indførte § 225, stk.4, den lov der straks af Politiken blev døbt ”en grim lov”.

§ 225, stk. 4, der blev vedtaget i 1961 og var en paragraf med en lang forhistorie. Det lovforberedende arbejde, løb fra ca. 1930 til 1960 og udgangspunktet for hele projektet omkring en ny tilgang til prostitution var, at myndighederne skulle gribe det socialpolitisk an i stedet for kriminalpolitisk, men alligevel endte det med en skærpet kriminalpolitisk tilgang til den mandlige prostitution.

Jersild og de udsatte drenge

Jeg har tidligere været af den opfattelse at politiinspektør Jens Jersild jagtede de homoseksuelle, men jo mere jeg gransker i sagerne, så har jeg fået en anden opfattelse af Jersild, at hans mission ikke var at genere de homoseksuelle, men mere at beskytte de unge udsatte drenge under 18 år mod de voksne homoseksuelle, som kun ville udnytte og misbruge dem.

Det er også vigtigt at forstå at den homoseksuelle kultur var anderledes dengang. Da mange ikke var åbne om deres seksualitet, fandt de det nemmere at have hurtig sex med en trækkerdreng end indlade sig på et tættere forhold, men dette giver selvfølgelig ikke ret til at lokke og misbruge unge drenge under den seksuelle lavalder.

Unges prostitution i dag

Selv om der er mere opmærksomhed omkring de unges prostitution i dag, så foregår der meget under radaren på de sociale medier og dating sider, hvor alle kan lyve sig både yngre og ældre end de egentligt er, drenge på 14-16 år, skriver de er 18 år, men når man så får kontakt, skriver og sender de billeder der tyder på at nogle af dem er væsentligt under 18 år.

Den store forskel på de unges prostitution dengang og i dag, er at mange af de unge dengang prostituerede sig for at overleve, i dag er det mere sugardating, hvor voksne mænd og unge drenge/mænd mødes på de digitale medier og aftaler forretningerne. Det kan være penge, gaver, rejser eller forkælelse, altså nutidens Trækkerdrenge, som i dag kalder sig ”Boy Toy”, varen er den samme, den er bare er pakket lidt pænere ind.

Drenge mellem 15 og 24 år sælger jævnligt seksuelle ydelser via cyberspace. (Modelfoto)
Drenge mellem 15 og 24 år sælger jævnligt seksuelle ydelser via cyberspace. (Modelfoto)

Det er i dag også svært for socialarbejderne at komme i kontakt med de unge der prostituerer sig, det var nemmere dengang de stod på Rådhuspladsen.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune bad i 2006 Socialforvaltningen om at udarbejde en redegørelse om omfanget af prostitutionen i København, herunder børn og unge i betalt seksuel udnyttelse.

Socialforvaltningen fandt ikke tegn på decideret børneprostitution i København, men udelukkede dog ikke, at det kunne forekomme.

Socialforvaltningen konkluderede også at unge i betalt seksuel udnyttelse er et meget vanskeligt område at afgrænse, idet der ofte er en gråzone, hvor unge modtager naturalier eller lignende imod en forventning om at levere sex. Dette betegnes som prostitutionslignende adfærd og forskellige undersøgelser viser, at mellem 1 til 2 procent af drengene mellem 15 og 17 år har modtaget betaling for at have sex.

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2007 viser at mere end én ud af 50 drenge mellem 15 og 24 år har solgt eller sælger jævnligt seksuelle ydelser via cyberspace, de tilbyder alt fra analsex, blowjobs til onani. Men også mere uskyldige former, som at onanerer over webcam for penge, betragtes som prostitution.

De unge ser sig selv som luksusprostituerede, som via cyberspace får råd til et overforbrug, og nogle lever endog udelukkende af prostitutionen. Det bekymrende er at pengene kan have den negative konsekvens, at de unge drenge/mænd hænger fast i prostitutionen, fordi de bliver afhængige af pengene og luksuslivet.

Så på trods af tidligere tiders forsøg på at bekæmpe drengeprostitutionen, så florerer den stadig, den er bare blevet sværere at spore, da den foregår mere i det skjulte og derfor er der heller ingen der rigtigt kender omfanget. Men det er antageligt større end de seneste undersøgelser viser, da drengene ofte ikke taler om denne del af deres liv.

 

Kilder: Peter Edelberg, avisen.dk, modkraft.dk, Politiken, Københavns Kommune og rigsarkivet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *